Mandag 15. marts 2010, 8.56  
 

Uheld lukkede motorvejen

© Ikast avis

Af Anne Bente Volf , ab@ikastavis.dk

Lørdag klokken 12.36 mistede en 20-årig ung mand fra Herning herredømmet over sin bil, mens  han kørte i vestlig retning på motorvejen mellem Ikast og Herning.
Politiet lukkede vejen en times tid og flere bilister begyndte at vende om

Ingen kom alvorligt til skade ved uheldet.

En 20-årig mand fra Herning mistede herredømmet over sin bil, kørte over i den anden vejbane, ramte autoværnet, drejede rundt og ramte ind i en anden bil. Bgge biler kom på tværs af kørebanen, endte ud over skrænten og rullede rundt på taget.

Føreren af den anden bil var en 26-årig mand fra Brabrand.

Talrige biler måtte vente,mens vejen var spærret. Flere så stort på både regler og sikkerhed, og vendte snuden den anden vej med kurs mod nærmeste afkørsel, men altså også med kurs mod køreretningen, oplyser TV Midt-Vest.

Politiet nåede ikke at fange nogle af lovovertræderne. Men meldingen om bilisternes adfærd ryster vagtchef Henrik Nielsen fra Midt- & Vestjyllands politi.

Hvis politiet havde fået fat i dem, risikerede de både en større bøde og en betinget frakendelse af kørekortet.