
I 25 år har hun kastet med pile. Og ikke så få gange har hun ramt "Bulls Eye", når de spidse genstande er sendt mod skiven.
47-årige Tove Lauridsen fra Bording er så god til sin hobby, at hun netop er udtaget til dartlandsholdets bruttotrup. En stabil sæson, en tiendeplads på den danske rangliste og senest to medaljer ved Jysk/Fynske Mesterskaber har sendt Tove Lauridsen i landsholdets søgelys. Derfor tøvede landstræner Gerda Søgaard Weltz heller ikke, da hun udpegede profilen fra Bording Dartklub som en af de seks danske landsholdsspillere.
- Jeg har haft en udmærket sæson, men jeg var alligevel overrasket, da landstræneren spurgte, om jeg stod til rådighed for landsholdet. Det sagde jeg naturligvis ja til, smiler Tove Lauridsen.
Læs mere i Ikast Avis