
En 19-årig unge mand fra Humlebæk på Sjælland måtte lørdag eftermiddag se i øjene, at det besøg han havde planlagt i Nørre Snede fængsel ikke lige gik som han havde forventet.
- Ved en rutinemæssig kontrol blev der fundet 40 gram hash på den 19-årige, oplyser Henning Præstegaard fra Midt- & Vestjyllands Politi.
- Det gjorde at personalet besluttede, at kigge nærmere på mandens bil, hvor man ved nærmere eftersyn fandt yderligere 121 gram hash.
Manden kan se frem til en bøde fra ordensmagten.
- Det sker med jævne mellemrum, at personalet finder et par gram på besøgene, men det hører til sjældenthederne at man finder så meget, lyder det fra Præstegaard.