Fredag 5. marts 2010, 8.59  
 

- Tag harddisken ud!

© Ikast avis

Af Anne Bente Volf , ab@ikastavis.dk

Sådan lyder opfordringen igen fra Midt- & Vestjyllands Politi, efter at der i den seneste tid har været en del indbrud på genbrugspladserne i Ikast-Brande Kommune

- Der er temmelig sikkert tale om nogle folk her, som er ret fixe på fingerne. Det kan altså nemt finde diverse konto- og kodeoplysninger, eller personlige oplysninger på det gamle it-udstyr, som man ikke selv tror er noget værd mere, og derfor har kasseret, lyder det fra vicepolitikommisær ved Midt- & Vestjyllands Politi Henning Præstegaard.

Der har i den senere tid været flere indbrud på genbrugsstationerne i både Bording og Brande.

- Der er kun en ting at gøre. Tag harddisken ud - og ødelæg den inden I afleverer jeres gamle computer på genbrugspladsen.

- Det er tidligere set, at gerningnsmænd har fundet frem til personoplysninger på de tidligere ejere og har miisbrugt det, så sørg for at ødelægge harddisken, inden I skiller jer af med det, lyder opfordringen fra politiet.