Mandag 8. februar 2010, 15.41  
 

Simens tjente 905 mio. i Danmark

© Ikast avis

Af Steen Hebsgaard

Årsafslutning for Siemens i Danmark og Siemens internationalt

Siemens gruppen i Danmark omfatter Siemens A/S med datterselskaber (Siemens-koncernen i Danmark) og Siemens Wind Power A/S, Osram A/S, Siemens Flow Instruments A/S, Siemens Turbo Machinery Equipment A/S, samt en række mindre selskaber, som er overtaget i forbindelser med internationale opkøb.

Siemens gruppen opnåede i det afsluttede regnskabsår (01.10.08 til 30.09.09) en samlet omsætningsfremgang på 13 % til 20.040 mio. DKK. Fremgangen er opnået inden for flere forretningsområder og specielt i Siemens Wind Power og Siemens A/S. Siemens gruppen opnåede et samlet resultat efter skat på 905 mio. DKK, hvilket er 86 mio. DKK. mindre end året før.

Siemens gruppen i Danmark har haft 5.752 ansatte i gennemsnit, hvilket er 810 flere end året før.

Siemens gruppen bidrog med godt 14 milliarder DKK til Danmarks eksport.

Fremgangen i Siemens gruppen kan især tilskrives Siemens Wind Power A/S, der i regnskabsåret 2008/2009 havde en omsætning på 15.624 mio. DKK. Dette er en stigning på 14 % i forhold til foregående år. Resultatet efter skat for Siemens Wind Power A/S blev et overskud på 854 mio. DKK, hvilket er på niveau med året før.

Siemens Wind Power har i Danmark haft 3.913 ansatte i gennemsnit, hvilket er en stigning på 740 medarbejdere.

Siemens A/S

I det afsluttede forretningsår havde den danske Siemens koncern (Siemens A/S med datterselskaberne, Siemens Høreapparater A/S og Pulz 8 Communications Aps.) en nettoomsætning på 3.279 mio. DKK, hvilket er 4 % bedre end året før. Resultatet efter skat blev på 143 mio. DKK, hvilket er en forbedring på 35 %.

Siemens AG

Siemens koncernen opnåede i forretningsåret 2008/2009 efter skat og ekstraordinære poster et samlet resultat på 18.600 mio. DKK. Resultatet blev opnået på baggrund af en omsætning på 571 mia. DKK, hvilket er på niveau med året før. Ved årets udgang var der ansat 405.000 medarbejdere

Om Siemens

Siemens gruppen i Danmark er en del af den internationale Siemens koncern. Siemens koncernen omsætter for over 77 milliarder euro og er med ca. 405.000 medarbejdere i 190 lande er en af verdens største virksomheder indenfor elektronik og elektroteknik. Selskaberne løser opgaver indenfor sektorerne Energy, Industry og Healthcare samt leverer IT-løsninger. www.siemens.dk