Torsdag 29. juli 2010, 9.05  
 

Hund løb ud foran bil

© Ikast avis

Af Anne Bente Volf , ab@ikastavis.dk

Onsdag klokken 11.30 modtog alarmcentralen et opkald om, at en kvinde var kørt galt på Sdr. Ommevej i Blåhøj

En 20-årig kvinde fra Brande sad bag rettet i sin personbil og kørte i nordlig retning ad Sdr. Ommevej i Blåhøj onsdag middag, da en løs hund pludselig løb ud på kørebanen foran bilen.

- Kvinden ville undgå at ramme hunden, og endte dermed bilen i grøften, oplyser politiet i Herning.

Den 20-årige kvinde blev bragt til undersøgelse på Herning Sygehus, men blev hurtigt udskrevet igen. Hunden blev ikke ramt, oplyser politiet.

 
Sdr. Ommevej
Javascript is required to view this map.