
Hvor der er vilje, er der en vej.
Og er den der ikke, så bliver den én.
Projekt Vandskel, der til august opfører friluftsmusicalen "Hvor vandene skiller" ved Bølling Sø\'s bred, har valgt en placering, der giver en række udfordringer - herunder at skabe tilkørselsmulighed og parkeringsplads tættest muligt ved spillepladsen.
Nu har projektet fået uventet men velkommen hjælp af landmand Erik Willumsen fra Kragelund.
Han ejer nemlig et stykke jord, der ligger tæt på spillepladsen, og han har foreslået en vej ned over marken og en parkeringsplads for enden, så der nu kan blive direkte adgang fra Engesvangvej.
- Vi er utroligt taknemmelige for Eriks tilbud, for det betyder, at vi slipper for en masse bøvl med at etablere parkeringsplads inden for Skov og Naturstyrelsens fårehegn, som det oprindeligt var planen, siger Keld Steen Nielsen, der er ansvarlig for lyd, lys og logistik ved forestillingen. Det ville kræve gennembrydning af hegnet, fæ-riste og konstant opsyn med, at fårene ikke begyndt at gnaske i publikums biler.
Eneste anden kørevej til spillepladsen ville i øvrigt være en lang tur, hvor kørende skulle gennem adskillige led.
Læs mere i Ikast Avis/Focus