Nu står det ikke til mig at "forsvare" borgmesteren, men der er ingen tvivl om at Carsten Kissmeyer er fanget en smule i sin egen retorik og flittigt bliver brugt som "Store Bukkebruse" når han udtaler sig på både Ikast-Brande kommune, men i særdeleshed også bliver citeret i det fælles problem alle danske kommuner har. Sandheden er nemlig at Ikast-Brande kommune, som den første kommune, gjorde opmærksom på, at udgifterne på det specialiserede område var inde i en voldsom vækst. På den måde blev borgmesteren i Ikast-Brande, gjort til eksponent og talsmand for den udvikling der var på området i hele landet, mens andre borgmestre legede "flyverskjul" og håbene på at udviklingen ville vende. Lad mig sige det klart, at borgmesteren nok kunne have kommunikeret på en lidt anden måde, så Ikast-Brande ikke kommer til at fremstå som "strammer" på dette område, men det er nu en gang Kissmeyers stil, som nogle gange giver "skrammer". Givet er det under alle omstændigheder, at opgaven for alle danske kommuner er den samme og det er også det billede alle politikere giver af situationen.

Kommunens udfordring

Der er ikke et indlæg (senest fra Allan Lissau og Torben Hansen) man ikke finder stor forståelse for - for der er tale om personer der har tingene tæt inde på livet, og ved hvad de taler om. Det, der dog forsvinder i debatten er, at kommunens udfordring også vil ramme områder som skoler, børn og unge, de ældre, kultur, landdistrikter osv. Her bliver udfordringen stort set den samme som på det specialiserede område, og det bliver upopulære beslutninger der skal træffes.

Som uerfaren politiker men som erfaren erhvervsmand meldte jeg klart ud i valgkampen, at den økonomi der var til rådighed i kommunen IKKE rakte til serviceforbedringer på nogen områder, men at man i stedet skulle forberede sig på servicenedsættelser. Denne forudsigelse skulle vise sig at blive alt for aktuel. I den kommende tid vil debatten uden tvivl også blive heftig, når de øvrige politikområder, ud over det specialiserede, får fokus. For der er ingen områder der ikke vil blive berørt, og der er altid nogen, for hvem netop dette område har den største betydning.

Den proces, ledelsen og medarbejderne i Ikast-Brande kommune i øjeblikket er i gang med bliver svær, men vi har stadig selv muligheden for at tage VALG, uagtet de er svære og upopulære. Valg som vi ikke får, hvis kommunen bliver sat under administration. For med det sidste årsregnskab og den sidste budgetopfølgning for 2010 er det et perspektiv og et scenarie, der langt fra er urealistisk. Dette håber jeg på, der er fuld erkendelse af og forståelse for.

Politisk glæder jeg mig over, at der stort set en enighed om opgavens karakter. Der er variationer i forhold til ufordringernes størrelse, men min egen vurdering er, at opgaven kan vise sig at blive endnu større end det vi ser nu. Jeg håber jeg tager fejl !