Tirsdag 8. juni 2010, 13.46  
 

Brandtex-divisionen - styrket gennem krisen

© Ikast avis

Af Steen Hebsgaard

Den nye Classic Division i BTX Group skaber på trods af fald i omsætning tocifret millionoverskud og forventer vækst

Classic Division, der består af mærkerne Brandtex, Jensen, Signature, Share female og Ciso, er kommet styrket ud af krisen og den særdeles pressede markedssituation. Mode-division kom ganske vist ud af 2009 med tilbagegang i omsætning - fra 600 mio. i 2008 til 500 mio. kr. i 2009. Alligevel formåede Classic Divison at skabe et komfortabelt plus på 60 mio. kr. på bundlinjen - og dermed en lille indtjeningsvækst i forhold til 2008.

Vækst og optimisme

Dermed har Classic Division, der blev skabt i 2009, allerede bevist at være en organisatorisk rigtig satsning.

-Som alle andre brands mærkede vi, at butikkerne i 2009 var mere forsigtige i forhold til bestillinger før sæsonen. Men i 2010 har vi oplevet god vækst og optimisme, siger divisionsdirektør Claus Sørensen.

Læs mere i Ikast Avis/Focus