Oliver Bach, indehaver af Big Steel Solutions i Drantum ved Brande har åbnet afdeling i Stetin i Polen. Han ser nemlig nye muligheder i at være med til at opbygge aqua-kulturen i landet. I sin tid startede han sit firma netop med henblik på dambrugserhvervet i Danmark.

Wintec har åbnet afdeling i Polen

-Vi ser nye muligheder i aqua-kulturen i Polen, hvor EU nu giver støtte til forbedring og opbygning af dambrug, forklarer Oliver Bach, indehaver af Wintec - Big Steel Solutions i Drantum ved Brande

02. Marts 2012, 07:11
Af Steen Hebsgaard

Oliver Bach, indehaver af Wintec - Big Steel Solutions, etablerede oprindelig sin virksomhed med henblik på at servicere og producere maskiner til danske dambrug og fiskerier, men siden er antallet af dambrug kraftigt reduceret, hvorfor virksomheden har sadlet om og i dag fremstår som et alsidigt maskinværksted, der kan løse en bred vifte af opgaver.

-I takt med at dambrugene blev færre og færre forsvandt vores omsætning på det område, men så fandt vi andre opgaver. Det gælder jo om hele tiden at se nye muligheder, siger Oliver Bach.

Tilbage til rødderne

At se nye muligheder er netop, hvad det handler om i virksomhedens nyeste initiativ. Wintec er gået tilbage til rødderne og har set nye muligheder i aqua-kulturen - ikke i Danmark, men i Polen.

-Det sker blandt andet på baggrund af, at EU har bevilget 250 mio. euro over en tre-årig periode til forbedring af dambrug blandt andet i Polen - og nu håber vi at få en "bid af kagen", forklarer Oliver Bach.

Erfaring og færdigt koncept

Han har netop åbnet en afdeling i Stetin i Polen under navnet Aqua-Techniki Polska og ansat en polsk leder.

-Med EU-midlerne har vores erfaring og maskiner, som vi har udviklet gennem årene pludselig fået en ny værdi og kan være med til at puste nyt liv i det marked, siger Oliver Bach.

Han håber på, at den økonomiske saltvandsindsprøjtning betyder, at der anlægges nye dambrug i Polen og dermed giver flere opgaver til virksomheden, der kan levere hele "paletten" til dambrug lige fra pumper til vægte, sorteringsmaskiner og overvågningsudstyr.

-Vi har et færdigt koncept og mange års erfaring, der giver dambrugerne en større sikkerhed, siger Oliver Bach..

Han mener initiativet kan være med til at skabe nye arbejdspladser både i Polen og hjemme i Drantum, hvor virksomheden har hovedsæde.

Wintec Aqua blev etableret i 1989 og er siden blevet til Wintec - Big Steel Solutions. En allround maskinfabrik, der kan håndtere alle former for opgaver.

BILLEDSERIE

Wintec har åbnet afdeling i Polen - billedserie
1 billede
Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Bording beholder sit hotel

NY EJER | Ejerparret Stine og Bjarne Mølsted har den 1. oktober solgt...

Tre landboforeninger bliver til to

FUSION Holstebro-Struer takker nej til sammenlægning, men Hedens og...

Småkagefabrik får nye udvidelsesmuligheder

KELSEN Fabrikken i Nørre Snede kan med ny lokalplan udvide og...

Først Laos, så Pårup - i 2015

ERHVERV Mascots planer om at bygge ny administration i Pårup er...

Bestseller indkøbscenter giver dønninger i Herning

Planerne om et kommende stort indkøbscenter ved motorvejen øst for...

Kæmpe Siemens-ordrer: 46 vindmøller til Sydafrika

Siemens Wind Power har netop vundet en ordre på opstilling af 46...