Vores tillid til politiet har lidt et alvorligt knæk

14. maj 2012, 13.21

LÆSERBREV Torsdag, den 25. april var vi en tur i Herning fra kl. 18.30 til kl. 23.30.

Med i bilen havde vi to enlige damer, som vi kørte hjem bagefter. Vi venter altid med at køre videre, til vi har forvisset os om, at de er vel inden døre. Den ene har nemlig tre gange inden for kort tid haft indbrud.

Mens min mand kører bilen i garage, går jeg op ad bagtrappen, det er ret mørkt, men alligevel opdager jeg, at en stor zinkpotte ligger ned ad trapperne. Jeg kommer med et udbrud og ser samtidig, at døren er smadret. Min mand er i mellemtiden kommet til, han får døren op og farer ind - rundt i hele huset fra kælder til kvist. Bagefter indrømmer han, at han tabte hovedet, for vi havde jo ingen garanti for, om tyven var derinde endnu. Heldigvis var det ikke tilfældet.

Det første, vi gjorde, var at ringe til politiet, og mens vi ventede på de to betjente, begyndte vi at kontrollere alt. Det viste sig, at tyven havde endevendt skuffer og skabe, stjålet hovedsageligt sølvtøj og smykker. Meget af det var arvegods fra mine forældre samt uerstattelige smykker og sølvtøj fra familiens mærkedage. Siden hen er det stjålne med professionel hjælp opgjort til kr. 217.000,-.

Politiet kom, besigtigede skaderne og tog fingeraftryk. Det tog ikke så lang tid, men vi følte os på det tidspunkt yderst tilfredse med deres medvirken.

Irriteret svar fra politiet

Den følgende dags aften får vi besøg af en hundelufter, som har observeret tyveriet. Han kunne meddele, at tyven brød ind kl. 21 og kom ud igen kl. 21,20. Vidnet, der ikke havde mobiltelefon på sig, fulgte efter tyven, som han genkendte. Det viste sig at være en narkoman, som vi nu også kender navnet på.

Vi kontaktede selvfølgelig politiet med de nye oplysninger, samtidig med at vi gjorde opmærksom på, at vidnet ikke ønskede at blive konfronteret med gerningsmanden - af sikkerhedsmæssige årsager. Siden har vi flere gange været i kontakt med vidnet, som i skrivende stund endnu ikke er blevet kontaktet af politiet.

Derfor har vi igen kontaktet politiet (3. gang) for at høre, hvordan det går. Vi fik et nærmest irriterende svar af vagthavende om, at der endnu ikke var sket noget, det tager den tid, det nu tager.

Med til historien hører, at vores veninde, som vi kørte hjem, havde haft besøg af den samme gerningsmand sidste år. Vi kender signalementet af gerningsmanden, så når vi ser en hætteklædt ung mand i vores område, så har vi det ikke godt. I går læste vi om et indbrud i en frisørsalon - helt vilkårligt tænker vi, er det nu ham igen? Måske er vores oplevelse peanuts, men alligevel er vi dybt frustrerede over, at man ikke tager vores henvendelse seriøst. Havde politiet reageret med det samme, havde de måske kunnet tage tyven med kosterne i behold. Han har sikkert kun fået til næste skud for vores arvesølv - og hvad, der sker jo intet overhovedet, så han kan roligt fortsætte, hvor han slap. Hvornår kommer han igen og tager det, som han ikke i første omgang fik med sig?

Vi føler os dybt beskæmmede over at opleve, hvordan politiet har handlet i denne sag. Hvis det er normen, så forstår vi godt, at tyvene har frit spil i dagens Danmark.


Ordet er dit