237 sommerdimittender kunne den 24. juni fejre, at de har fuldført deres uddannelse på AU Herning
:DIMISSION Forleden var der festdag på AU Herning (tidligere AU-HIH). 237 dimittender kunne nemlig fejre, at de har fuldført deres uddannelse på AU Herning. Inden de forlod universitetet, fik de lykønskninger og gode råd med på vejen fra centerleder for AU Herning Michael Evan Goodsite og fra årets dimittendtaler
ÅRHUS UNIVERSITET - I har opnået meget, og I har meget at være stolte af. På vegne af AU Herning vil jeg også sige, at vi er stolte af jer. Om lidt går nogle af Danmarks dygtigste studerende ud af døren og ud i jeres første jobs, hvis ikke I skal læse videre, og nogle af jer vender tilbage til jeres nuværende arbejdsplads, som har støttet jer igennem jeres uddannelse, og som samtidig støtter AU Herning og det lokale erhvervsliv. Det er store globale virksomheder og små lokale virksomheder, som alle er forankret i vores fælles Midtjylland. Et Midtjylland, som jeg er stolt af at være en del af, selvom jeg kommer fra USA.
Det sagde Michael Evan Goodsite, som opfordrede til bifald til både dimittenderne, de virksomheder, der støtter op om AU Herning og til underviserne og det øvrige personale på AU Herning.
Ansvar for vækst i MidtjyllandCenterleder Michael Evan Goodsite fremhævede AU Hernings ansvar over for de studerendes fremtid såvel som universitetets ansvar for erhvervsudviklingen i Midtjylland.- Som dimittender modtager I i dag et diplom fra Aarhus Universitet, som er et af de 100 bedste universiteter i verden. Et sted, hvor vi skal søge de dybere sammenhænge, og her på AU Herning agter vi at vise omverdenen og lære vores studerende, hvordan vi gør vores fælles AU Herning til en god forretning til gavn for samfundet. Vi ved, at når I vælger os, så lægger I jeres professionelle fremtid i vore hænder. Det er et ansvar, vi agter at leve op til. Vi ved, at samfundet forventer, at vi leverer højt kvalificeret arbejdskraft, der vil generere vækst i vores område af Danmark samt fremme de virksomheder, der arbejder globalt. Ved at dømme på succesen af vores alumner, lever vi op til jeres forventninger, og det agter vi at blive ved med, sagde Michael Evan Goodsite, før han gav ordet videre til dimittendtalerne.
Vi skal ikke lade os nøjeÅrets festtaler og dimittend Mikkel Gejl Hansen lagde vægt på vigtigheden af udviklingsprocessen og at dimittenderne ikke bør lade sig nøje med at være gode nok.- Selvom vi er i Jylland, hvor "okay" er godt nok, så skal vi gå efter at blive fantastiske og ikke lade os nøje med at være gode. Men hvorfor skal vi ikke nøjes, og hvorfor skal vi fortsætte med at opsøge viden? Det skal vi, så vi hele tiden kan forbedre os, og så vi står stærkt på fremtidens jobmarked ved at adskille os fra hinanden, sagde Mikkel Gejl Hansen.
Vor tids troldmænd og - kvinderJobsituationen for nyuddannede berørte den tidligere HA-studerende Mikkel Gejl Hansen også i sin tale.- Vi har gennem vores uddannelsestid hele tiden fået at vide, at alle døre er åbne, og at vi har uanede muligheder. Men det er ingen hemmelighed, at der for tiden er stor ledighed blandt dimittender, og mange døre er derfor lukkede for os. Men det skal vi ikke lade os slå ud af. Vi har lært ikke at give op. Vi er nutidens svar på troldmænd. Vores våben er ikke tryllestave, men computere, Excel-ark, Photoshop og meget andet. Det er med disse våben i rygsækken, at vi skal udvikle os til vor tids største troldmænd og -kvinder. For hvem ved, hvem af os der er den næste Ditlev Engel, Steve Jobs eller Barack Obama? De er alle startet som os, som studerende. Og vi kan nok godt blive enige om, at de alle er store troldmænd, der ikke lader sig nøje med at være gode. Det er derfor, at selve udviklingsprocessen er så vigtig. Uden udvikling vil vi gå i stå og blive overhalet, sagde Mikkel Gejl Hansen.
Netværk er nøglen til erhvervslivetUdover Mikkel Gejl Hansen, var tidligere ingeniørstuderende ved AU Herning og nuværende product manager ved Siemens Wind Power Alberto Moreno på talerstolen, og som bestyrelsesmedlem af AU Hernings forening for tidligere studerende havde han et væsentligt budskab til de nye dimittender om at bevare netværket med de øvrige dimittender, for med netværk kommer man langt i erhvervslivet i dag.
I alt dimitterede 237 nyuddannede fra i alt 11 forskellige uddannelser på AU Herning.
Indsend kommentar
- Der er menighedsrådsvalg i
1 dag 12 timer siden - Man kan vist opfatte
6 dage 22 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
1 uge 1 dag siden - Når jeg læser dette, så får
1 uge 1 dag siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 3 dage siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 5 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 5 dage siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 6 dage siden - vi var også skuffede igen
1 uge 6 dage siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 6 dage siden
- Er dit pas også klar til ferien?
- Landzonetilladelse - Klochsvej 33, Bording
- Landzonetilladelse - Blåhøj Stationsvej 35, Brande
- Tilladelse til udledning af vand fra tag
- Landzonetilladelse - Fasterholtvej 2, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Lundfodvej 15
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording













Som RSS feed