Det er efter min mening overlegen holdning til "de handicappede" (jeg var ved at skrive; h.. rÂ…., men dette er en pæn avis, såÂ…), byrådsmedlem Annette Mosegaard fra Venstre lægger for dagen i sit skrift: "Er ´Venstre gået forvidt"! Annette fortsætter: " Det er meget beklageligt, at eksempelvis handicap området føler, at de er en forfulgt gruppe i forhold til de besparelser, kommunen står overfor.". Hvorfor bruge begreber som "føler" og "forfulgt" - det er da demagogi - Det bruges, når vi giver udtryk for andre menneskers reaktioner og holdninger til, os, men det er også nemmest at undlade at tage stilling en problemstilling, som kan berøre én selv ved at føre det over på "de handicappedes" subjektive opfattelse - "det er bare noget du føler, så da er det ikke!"

Når man fra politisk hold beslutter at en gruppe af mennesker skal holde for, fordi landets ledelse ikke kan styre økonomien på en for samfundet ansvarlig måde og de nærmest bliver beskyldt for årsagen til dette, kan man så undre sig over, at de "føler sig forfulgt"! Når man taler om, at de offentlige udgifter er ude af kontrol, tænker man kun på det sociale område, hvilke ikke er helt fair, da der jo er en hel del udgiftsposter her indenfor - man taler ikke så meget om de udgifter de forskellige ledelsesområder koster og de manglende skatteintægter, her har man jo strøet sig om med skattelettelser og en ringe skattelovgivning, som har tilgodeset store virksomheder, der ligger en brøkdel af deres indtægt i det store samfundsregnskab!

Annette skriver endvidere, at udgifterne på handicapområdet er eksploderet, hvilket jeg ikke kan finde en økonomisk udspecificering på! Det ville da være rart at kunne se de enkelte områder! - Hvorfor er de lige pludseligt steget så voldsomt, at bunden nærmest bliver slået ud af kommunekassen og hvorfor er de i budgettet slået sammen med ældreområdet, hvor tallene jo stiger og dermed stiger udgifterne også!

Er det, fordi kommunalpolitikerne har været for store i slaget, da amterne blev nedlagt og dermed de specialiserede funktioner på handicapområdet med de erfaringer og behandlingssteder blev spredt over det ganske land - De har været for optimistiske i, hvor mange penge de kunne spare ved at drive de forskellige "tilbud" selv - vi så det allerede i 1996, hvor kommunernes egenbetaling blev hævet fra amternes side, tog man de berørte mennesker hjem til kommunen til ringere muligheder! Det giver nogle økonomiske smæk, hvis der skal opbygges tilsvarende funktioner bla. da ekspertisen er spredt og "kundegrundlaget" er for småt til en forsvarlig ydelse. Derfor må kommunerne benytte sig af private konsulenter og behandlingssteder, endvidere købe ex. behandlings- opholdspladser hos hinanden, hvilket de gør til opskruede priser og jo færre muligheder den enkelte kommune har jo dyrere bliver det, endvidere er der blevet nedlagt behandlingssteder, hvor der kunne tilbydes pladser til meget behandlingskrævende mennesker, som den enkelte kommune har svært ved at håndtere!

Hvad angår ADHD problematikken har kommunerne ulempen, at de pæd./psyk. eksperter er spredt og er vel hovedsageligt i nærheden af de store byer, endvidere de nedskæringer og strukturændringer kommunerne har gennemført de senere og kommende år. Man har lagt alt for meget vægt på psykiaternes piller og glemt de pæd./psyk. udviklingsstrategier. En af vanskelighederne er også diagnostikken, hvor ADHD er endnu bredere en den "gamle" DAMP, således at antallet stiger.

På det psykiatriske område er der på landsplan lukket rigtigt mange senge- og behandlingspladser (man nedlægger endnu flere) og her er det kommunerne, der har problemet, men det skal da ikke løses ved at skære ned på handicap området.

Jeg synes, at det er en hån mod dem, som har rigeligt at slås med, at blive udråbt som nogle urealistiske og krævende individer, der bare forlanger de nyeste, bedste og dyreste hjælpemidler og behandlingsformer. Det er resultatet af den "gøgeunge effekt", som de handicappede udviser - bare side på deres røv og så forvente, at de bliver fodret, således de fortrænger andre. Her er det så godt, at politikerne tør at skærer igennem og få de før alt for gavmilde sagsbehandlere til at regulere tildelingen - Næ, næ, der er ikke stop for tildelingen af hjælpemidler (som jo klart ville være et lovbrud), nu skal sagsbehandlingen trækkes i langdrag, som om den ikke var lang nok i forvejen, hvilket i bedste fald er moralsk urimelig over for klienten - på den måde er ens retssikkerhed krænket.

Alt dette på grund af en forfejlet lands- og kommunalpolitik!