Fhv. gårdejer Børge Andersen i Sunds har med Heden & Fjorden som rådgivere sikret sig 214.658 kr. incl. renter i tilbagebetaling fra Skat i forbindelse med en sag tilbage fra 2003
Efter syv år og tidligere fire afvisninger hos henholdsvis Skat, Skatteankenævnet og Landsskatteretten har fhv. gårdejer Børge Andersen i Sunds nu fået medhold i en klagesag fra indkomståret 2003. Den betyder, at hans fortjeneste ved salg af sin landejendom er reduceret fra 337.110 kroner - til 93.758 kroner.
Da gårdejeren i 2003 solgte sin landejendom, havde hans rådgivere fra Heden & Fjorden beregnet, at han ved salget fik en skattemæssig fortjeneste på 97.758 kroner. Imidlertid mente Skat, at fortjenesten var på 337.110 kroner. En vurdering gårdejeren indklagede for Skatteankenævnet.
Imidlertid blev der ikke gennemført en opdeling af den såkaldt paragraf 4B vurdering, hvor landbruget værdimæssigt deles op i stuehus og grundværdi for stuehus, driftsbygninger, samt værdien af landbrugsjorden på 24 ha. Vurderingerne skulle derfor fordeles skønsmæssigt. Såvel Skatteankenævnet som Landsskatteretten stadfæstede imidlertid Skats vurdering, som medførte en skattemæssig forhøjelse for Børge Andersen . Senest gjorde Landsskatteretten det 28. november 2007.
To gange nej fra Landsskatteretten
Efterfølgende bad Heden & Fjorden Landsskatteretten om en genoptagelse af sagen i september 2009, men modtog i november 2009 en afvisning. Landsskatteretten mente ikke, der var kommet nye oplysninger frem, der begrundede, sagen blev genoptaget.
Men det kom der i februar 2010, hvor chefkonsulent Palle Høj og økonomikonsulent Søren Laursen, begge Heden & Fjorden konstaterede, at en anden gårdejer fik medhold i en tilsvarende sag omkring værdiansættelse.
- Vi konstaterede, at vores sag fra Sunds var placeret anderledes i Landsskatteretten. Men andre tilsvarende sager var alle placeret i et andet kontor. Forskellen er, at det ene kontor arbejder blandt andet med ejendomsvurdering, værdiansættelser og bygningsafskrivninger. Det andet kontor har derimod blandt andet med beskatning af ejendomme samt skattepligt og gaveafgift. Med den baggrund bad vi Landsskatteretten genoptage sagen med vores begrundelse om, at den i første omgang havde været placeret på det forkerte sted og behandlet forker skattemæssigt, siger Palle Høj. Samtidig dokumenterede Heden & Fjorden den tilsvarende vurdering fra et andet landbrug. Det viste, at der var så lille forskel mellem de to sager, at der også burde være ens afgørelser.
Gårdejeren vandt
Og så gik det hurtigt. Allerede 26. april vendte Landsskatteretten "rundt på en tallerken" - og gav klageren medhold. Det vil sige med gårdejerens oprindelige selvangivne værdi. I vurderingen er der ifølge Landsskatteretten lagt vægt på oplysningerne om jordpriserne i området i 1993 - samt tillægsparcelværdien generelt var ansat forsigtigt ved vurderingen i januar 1992. Den 2. juli får Børge Andersen sine penge.
Ud over en reduceret beskatning betyder kendelsen også, at det offentlige skal betale alle omkostninger i sagen.
- Vi er godt tilfredse med afgørelsen, hvorefter Børge Andersen fra Skat får tilbagebetalt 214.658 kr. incl. renter. Vi kunne naturligvis have håbet på, den fra starten var placeret på det korrekte kontor, så vi havde undgået den lange behandlingstid. Omvendt er vi tilpas med, at den oprindelige værdisætning også var den, der også kom til at gælde, siger Palle Høj.
Indsend kommentar
- Gad nu godt vide om dem som
1 dag 10 timer siden - jeg glæder mig at se ham
1 dag 10 timer siden - Virkelig en fantastisk
4 dage 17 timer siden - alt ved det gamle,sejler op
5 dage 18 timer siden - @EMK: Ja, med de røde ved
1 uge 17 timer siden - Bjørn Nørgaards skulptur
1 uge 1 dag siden - Skulpturen ser spændende ud,
1 uge 1 dag siden - Og det er ganske vist ....
I
1 uge 1 dag siden - Det er trist, at men hele
1 uge 1 dag siden - -Ak ja; det kommer der ud af
1 uge 1 dag siden
- Indberetning af oppumpede vandmængder for 2011
- Landzonetilladelse - Hørbylundevej 8, 7442 Engesvang
- Landzonetilladelse - Herningvej 111, Brande
- Bjørneklobekæmpelse
- Landzonetilladelse - Godthåbvej 2, Nr Snede
- Dispensation efter naturbeskyttelsesloven og landzonetilladelse efter planloven
- Der er truffet afgørelse om skift i dyretype
- Nedlæggelse af privat fællesvej
- Offentlig høring af forslag til tillæg nr. 4
- Vær med til at skabe fremtidens nye velfærdsløsninger











Som RSS feed
