FCM Håndbolds direktør, Frank Henriksen, var rystet over spillernes skuffende præstation mod KIF Vejen. Nu skal sæsonen og cheftræner Kenneth Jensen evalueres
I kampprogrammet til onsdagens hjemmekamp mod KIF Vejen var Frank Henriksen ikke i tvivl: FCM-spillerne var sultne efter at revanchere sig fra det smertefulde nederlag til netop KIF Vejen - et nederlag, som midtjderne indkasserede i slutspillets første kamp.
I teksten benyttede FCMs sportsdirektør sig af linjer som "den attitude, som kendetegner FCM" - og sætninger, der indeholdt ord som "vilje" og "sejr".
Efter to gange 30 minutter stod det klart, at Frank Henriksen og de 1100 tilskuere i Ikast-Brande Arena blev snydt for alle ovenstående forhåbninger.
Meget utilfredsstillende
En uinspireret præstation, åbenlyst fremprovokeret af en håbløs offensiv, slagtede FC Midtjyllands bronzedrømme. Igen var bødlen KIF Vejen - men også FCM-kollektivet selv.
- I forhold til det første nederlag mod KIF, så var der denne gang en bedre attitude blandt vores spillere. Men som kampen skred frem, faldt vores spil totalt fra hinanden. Jeg er megaskuffet, lød det ærligt fra Frank Henriksen i minutterne efter den middelmådige hjemmekamp.
Træneren skal evalueres
Sportsdirektøren slog i samme forbindelse fast, at klubbens sæson skal evalueres. Han ville dog ikke kommentere på, om det skuffende slutspil får konsekvenser for cheftræner Kenneth Jensen, som FCM i februar forlængede med for yderligere to år.
- Der er selvfølgelig en grund til, at vi lige har forlænget samarbejdet med Kenneth Jensen, men der skal ikke herske tvivl om, at FCM som hold har underpræsteret i slutspillet. Og det skal vi også have en snak med Kenneth om. For der har - rent mentalt - været flere bekymrende udfald blandt spillerne, understreger Frank Henriksen.
Ikke godt nok
På vegne af ledelsen, erklærer Frank Henriksen sig tilfreds med den samlede indsats i grundspillet. Her sluttede FCM på tredjepladsen - efter rivalerne Viborg og FCK.
Til gengæld har det sportslige niveau fra slutspilsopgørene mod KIF været uacceptabelt, mener direktøren.
- Vi gik benhårdt efter bronzemedaljerne i slutspillet. Det mener vi, at truppen berettiger til. Sådan blev det ikke. Vi må erkende, at vi i slutspillet ikke havde det at byde ind med, som vi selv troede og forventede, siger Frank Henriksen.
Indsend kommentar
- Der er menighedsrådsvalg i
1 dag 12 timer siden - Man kan vist opfatte
6 dage 22 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
1 uge 1 dag siden - Når jeg læser dette, så får
1 uge 1 dag siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 3 dage siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 5 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 5 dage siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 6 dage siden - vi var også skuffede igen
1 uge 6 dage siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 6 dage siden
- Er dit pas også klar til ferien?
- Landzonetilladelse - Klochsvej 33, Bording
- Landzonetilladelse - Blåhøj Stationsvej 35, Brande
- Tilladelse til udledning af vand fra tag
- Landzonetilladelse - Fasterholtvej 2, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Lundfodvej 15
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording













Som RSS feed