Tyske soldater boede på Vestre Skole

OPROP | Den 9. april ...Krigen havde varet knapt et år, før man for første gang så til de tyske militærstyrker i Ikast. De tyske flyvere fløj ind over Ikast mens de kastede flyveblade med overskriften \'OPROP!\' ind over byen. Dette var det første, Ikast direkte mærkede til 2. Verdenskrig.
09. marts 2012, 06.41

Vagn Laursen, som skriver om Ikasts historie, fortæller:

- Jeg var 13 år og boede i Kristiansgade, hvor jeg var den ældste af tre drenge. Vi vågnede ved et forfærdeligt spektakel, da det knapt var lyst, og vi drenge sprang op, og løb ind i soveværelset til vores forældre. Vi kunne slet ikke forstå det, og vi fik et helt chok, da min far trak rullegardinet op, for flyvemaskinerne kom ganske lavt henover os med det her sorte kors på siden. Flyene begyndte at smide flyveblade ud, og vi knægte skulle ud og se, hvad det var for noget og samle dem sammen inden vi skulle ud på Ikast Skole (Vestre Skole). Ude på skolen, havde vi en lærer, som var den bedste til sprog. Han sad meget af tiden ved radioen, og lyttede til både den engelske og den danske radio. Senere på dagen kom han og fortalte om de forskellige ting, han havde hørt, siger Vagn Laursen.

Længere hen ad eftermiddagen kom de tyske soldater marcherende gennem Ikast på vej til Norge. Mange var fascinerede af disse tyskere, da de havde meget disciplin og kom på motorcykler.

Vestre Skoles rolle

Da tyskerne invaderede Ikast den 9. april, startede de med at have hovedkvarter i missionshuset på Bredgade, som i dag er Fakta på Strøget.

Dog blev der med tiden for trangt, så Ikast Vestre skole, som var den eneste skole, blev i stedet til deres nye hovedkvarter.

De nedlagde skolen lidt efter lidt, da de startede med at tage den gamle gymnastiksal, og endte med at have næsten hele skolen undtagen tredje etage. Da skolen med tiden blev nedlagt, blev de fleste elever flyttet ud på Jysk Træ og Kortagefabrik og elektricitetsværket.

Søs Laursen fortæller om det forhold, man som ældre elev, der gik på Vestre Skole, havde til tyskerne:

- Da tyskerne kom, var der jo mange piger, som var lidt bange for disse tyskere. Dog var der nogle få piger, og en masse drenge som var fascinerede af disse mænd på deres moderne motorcykler og tanks, som stod lidt udenfor skolen. Men da alle havde denne respekt til disse tyskere, opførte man sig høfligt overfor dem, selvom vi ikke havde noget med dem at gøre. Skolen og i særdeleshed regeringen sagde jo også, at man skulle opføre sig ordentligt, og endda hjælpe tyskerne, hvis man vidste noget. Derfor er det også lidt tragisk, at de selvsamme mennesker senere blev straffet hårdt for noget, som regeringen havde sagt, at man skulle gøre. Men ledelsen og lærerne sagde også til os elever, at vi skulle være høflige, da man ellers ikke vidste, hvad tyskerne ville gøre ved skolen, siger Søs Laursen.

Soldaterne i Ikast

De almindelige tyske soldater var ikke nogle, befolkningen i byen var bange for, da de til dels var meget unge, men til dels også meget flinke, men der var dog en masse respekt for dem.

- Den menige tyske soldat var ligeså fredelig som alle andre, men det var selvfølgelig klart, hvis man provokerede dem, kunne det godt få følger. Der var endda mange unge soldater, som man kunne se, der led af hjemvé, siger Vagn Laursen.

Søs Laursen kan også berette om denne lidelse for tyskerne, men også om den skepsis, der var til de tyske soldater:

- Jeg kan huske, at min mor engang fortalte mig om en menig tysk soldat. En dag op til jul var min mor ved at pynte op til jul, da hun igennem ruden så en tysk soldat, som så længselsfuldt ind ad vinduet på det pyntede juletræ. Hun fortalte mig, at man ligefrem kunne se tårerne, som trillede ned ad kinderne på manden af savn til sin familie. Dog turde min mor ikke invitere den unge mand ind, da man ikke var sammen med tyskere, siger hun.

Disse tyskere blev deraf mødt af meget skepsis fra danskerne, men mange havde dog ondt af disse unge fyre, da mange af dem ikke var over 25 år.

Den 4. maj

Den 4. maj kom endelig signalet over den engelske radio, at krigen var slut, og dagen efter var der en massefest i Ikast. Alle elever og mange forældre tog et Dannebrog i hånden, og gik rundt i byen og fejrede Danmarks nyvundne frihed. Til sidst sluttede optoget af mennesker udenfor Ikast Kirke, og så var der gudstjeneste og skolen kunne igen blive til skole.


Ordet er dit