Lørdag den 4. februar 2012

HjemSport
Torsdag 11. marts 2010, 12.48  PRINT | SEND
 
Tidligere FCM-keeper har mistet alt

© Ikast avis

Af Ole Bitsch , ob@ikastavis.dk

Eks-landsholdsmålmand Peter Skov-Jensen betragter sig selv som personlig konkurs efter fejlslagne investeringer i vindmøller. De tidligere FCM'ere, Martin Nielsen og Christian Magleby, er indblandet i investeringsselskabet, der møder hård kritik

Flere fremtrædende danske fodboldspillere står i aften frem i tv-programmet "LPS - Lige På og Sport" og fortæller, hvordan de er blevet snydt af et investeringsselskab med et par gamle kollegaer i spidsen.

En af de ramte investorer er den tidligere FCM- og landsholdskeeper, Peter Skov-Jensen. I aften fortæller han om konsekvenserne - det sker i LPS, der sendes i aften klokken 22.40 på TV2.

Lokket til anparter

Green Wind Energy, som virksomheden hedder, har med de gamle Superligaspillere Martin Nielsen og Christian Magleby - begge med fortid i FC Midtjylland - som talsmænd, overbevist prominente fodboldspillere til at investere deres sparekroner.

Blandt rækken af fodboldnavne er landsholdsprofilerne Thomas Kahlenberg og Leon Andreasen.

Ifølge BT er er også flere profiler i Superligaen blevet lokket til at købe anparter i vindmøller placeret i Tyskland. De er blevet solgt de seneste seks-syv år af eksterne sælgere - Nielsen og Magleby.

De to har sammen med sælgeren Børge Bang besøgt samtlige Superligaklubber i Danmark og præsenteret projektet. De tidligere topspilleres medvirken har fået flere spillere til at tro på ideen, skriver BT.

Peter Skovs historie

Tilbage i 2004 var Peter Skov-Jensen det klare andetvalg på målmandsposten på det danske landshold efter Thomas Sørensen.

Karrieren bød på gode lønninger i FC Midtjylland og den tyske klub Bochum, men nu er der intet tilbage efter fejlslagne investeringer i Green Wind Energy, og målmanden kalder nærmest sig selv personligt konkurs.

- Hvis man kigger på det, jeg skylder i forhold til det, jeg har - jamen så er jeg jo, siger Peter Skov-Jensen til LPS.

-Jeg har kun minuspenge - jeg har ikke nogen pluspenge udover dem, jeg har til rådighed hver måned. De penge er nogen der skal betale, hvad man nu har til hverdag, forklarer han.

Har levet med store bekymringer

Derfor har Peter Skov-Jensen heller ikke svært ved at erkende, at investeringerne i vindmølleprojekterne har haft stor indflydelse på hans hverdag.

- Det betyder jo, at man har lidt andet at spekulere på, end hvis man bare havde haft nogle penge med hjem fra udlandet, siger Peter Skov-Jensen.

- Man har nogle bekymringer med sig selv, med familien. Bliver man smidt ud af huset osv. Så det har været store bekymringer, faktisk, siger målmanden, der ikke havde penge med hjem fra sit udlandseventyr.

- Jeg havde jo ikke nogen penge, jeg kunne tage med fra udlandet, det blev jo brugt på vindmøllerne. Og da jeg så fik denne her løn, som man nu får i Danmark, så kunne det slet ikke hænge sammen. Jeg havde også lige købt hus, så jeg kunne på ingen måde betale det, påpeger han.

Mistede 1,1 mio. kr.

Målmanden var en del af den danske EM-trup ved slutrunden i Portugal i 2004, og det var den bonus for at komme i kvartfinalen, der blev startskuddet til investeringshelvedet for Peter Skov-Jensen.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi fik ca. 1,1 million, at komme i kvartfinalen. Jeg var så den eneste, der spillede i ligaen - ikke dengang, men da pengene blev udbetalt, så der var jo nogle investeringsmuligheder, jeg valgte at gå ind i," fortæller målmanden om sine investeringer.

Konsekvensen har været hård og kontant.

- Jeg kunne jo ikke betale de her regninger fra Green Wind. På et tidspunkt ryger man i fogedretten, og det har jeg så været med to af de her vindmøller," forklarer Peter Skov-Jensen.

- Jeg skulle have været i retten her i februar også. Men på grund af de andre to har de nok kunnet se, at der ikke var nogen grund til det, så det skal jeg ikke. Jeg har revisorregninger i forbindelse med skat, som jeg også skal i fogedretten med.

Prøver at holde humøret højt

Alligevel prøver den tidligere landsholdsmålmand, der nåede fire landskampe, at holde humøret højt.

- Hvis jeg ikke havde investeret, så havde jeg ikke haft de her problemer. Så havde jeg måske haft noget på kistebunden bagefter. Nu er det jo sket, så kan man ikke rigtigt græde over spildt mælk, erkender Peter Skov-Jensen.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Birthe Skovhus


ikast banner





VIP Annonce
Mr John
Søg Handel/Erhverv
Afstemning
Hvor langt når FCM Håndbold ved hovedrunden i Champions League?:
Seneste kommentar
Nyhedsbrev

Få tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside