Danser Med Drenge på scenen (Foto: Carsten Eskildsen)

Stor musikfest i Ikast - med tømmermænd

FESTIVAL Ikast Musikliv havde skruet musikbudgettet op til 10 års festen med 1/4 mio kr. og gav et brag af en festival. Men Musikliv manglede opbakning fra Ikast - så nu skal der tænkes i nye baner, siger formanden

18. Juni 2012, 16:31
Af Steen Hebsgaard

MUSIK-SUCCES - Ikast er bare ikke en by til store festivaler ...

Sådan sagde en træt men glad formand for Ikast Musikliv, Robert Bagger, mandag ovenpå dette års store musikfest i Ikast.

Træt fordi han og 139 andre har været på hårdt arbejde de seneste dage.

Glad fordi 10 års jubilæums-festivalen fik et musikalsk tilsnit af de store og gav et brag af en musikfest på plænen ved Bakkehuset. Ligesom man afviklede festivalen til UG med kryds og bolle.

Men tilfreds med økonomien - kan man ikke sige formanden er.

- Vi havde to udfordringer: 1. Musikbudgettet var skruet op med 1/4 mio. kr. for at give Ikast de store navne. Vi solgte ikke på forhånd det antal billetter, som de store navne berettiger til. Ikast er åbenbart ikke til to dages festivaler i den størrelse. 2. Det pissede ned med 22 mm. regn fredag aften, og det holdt mange hjemme, siger Robert Bagger.

Underskud

Så at Ikast Musiklv går ud af 2012 med et underskud kan man ligeså godt melde ærligt ud.

- Vi har brugt vores opsparing fra foregående år, og kommer til at stå med et underskud, hvis størrelse, vi ikke kender nu. Men hovedbudskabet er, at vi skal bruge det kommende år på at skaffe de midler hjem igen - og så skal vi tilpasse festivalen til de vilkår, Ikast-borgerne kan stå mål med. Mere kompliceret er det ikke. Vi skal bruge de næste par år på at tjene penge, og det går vi i tænkeboks med.

- For én ting skal man vide - afviklingsmæssigt, stemningsmæssigt og musikalsk var det en fantastisk fest. Set fra publikums side var det derfor en kæmpe succes. Selv om det regnede fik Kato skubbet en fest igang fredag, og lørdag strømmede det til med vores trofaste publikum. Men 1400 en fredag og 2300-2400 lørdag er ikke nok til en festival af den størrelse. 400 flere solgte billetter ville have været perfekt.

Trofast publikum og gode hjælpere

- Vi har 140 entusiastiske frivillige, som knokler med det her, og vi har en loyal sponsor-gruppe, der er med til at skabe et fundament for et skabe en fest i byen. Det er guld værd for os. Det grundlag kan vi sagtens bygge noget på - men det kan da godt være, at tiden er forbi for to dages festivaler? Vi vil gerne fortsætte med Musikliv Junior og Stjernefrø-konceptet, og vi har et par tusinde trofaste publikummer, som hvert år kommer til festivalen - også på grund af musikken - men ligeså meget for at feste, have det sjovt, og møde hinanden, siger Robert Bagger.

- Det er værdier, der er værd at bygge videre på - vores opgave som bestyrelse er at få løst den økonomiske udfordring og komme med et udspil til næste års fest.

- Man skal ikke pukke på Ikast, fordi man savner opbakning, men bare konstatere, at byen åbenbart er for lille til de store slag. Vi er en flok borgere, der har ambitionen og visionen om at skabe musik og fest i byen - så vi ikke helt dør ud og ender som kedelig forstad til nabobyerne. Og det vil vi fortsat arbejde for - sammen med vore loyale sponsorer - og så gå og glæde os over de mange rosende ord, vi har fået med på vejen af publikum, siger formanden.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten
Læsernes kommentarer
19.06.2012
ja regn kan man ikke gøre noget ved.
jeg syntes det var et FEDT program i år, noget for de "unge" og noget for de "gamle"
Jeg håber meget på at det for bliver 2 dage, men forstår også hvis det bliver til 1 dag.

1000 tak til alle der er med til at vi kan komme til en KÆMPE fest i Ikast.
19.06.2012
Jo det regnede da meget i fredags, men gummistøvler og en paraply kom vi jo alle langt med. Det var rigtig godt fredag og bare endnu endnu bedre lørdag både musik og vejr.. Jeg håber også fortsat, at det bliver et 2 dags arrangement. Varmer op fredag og giver den lidt mere lørdag (nu 41 år - ikke så tit jeg er ude og feste ;O)). Vi møder altid mange dernede, som bor i byen vi aldrig støder på i dagligdagen - så stor opbakning herfra.

Tak for et super godt Ikast Musikliv 2012

Mere Kultur

Musikalsk inspiration i Kunstpakhuset

Der er fernisering på lørdag

Velgørenheds-cabaret i Bakkehuset

IKAST | Onsdag den 8. maj klokken 20 arrangerer Team Rynkeby i...

Opera søger unge talenter

10-18 årige har mulighed for at komme med i en storslået opsætning...

Thorningegnens Friluftsspil maler byen rød

THORNING Skuespillere og andre aktive var forleden i fuld gang med...

Klapsalver og glade smil for den klassiske musik

BAKKEHUSET | En mindre gruppe psykisk handicappede fik sig en på...

Kunstpakhuset koder kommunal kunst

FRIKOMMUNE | Ikast-Brande har en masse god og unik offentlig kunst....