Spritbilist med hash, våben og håndgranater

Natten til lørdag blev 26-årig mand fra Herning anholdt på Ejstrupvej ved Fasterholt - han er nu varetægtsfængslet frem til den 10. august

16. Juli 2012, 08:47
Af Ole Bitsch

Lørdag klokken 03.20 gjorde Midt- og Vestjyllands Politi et bemærkelsesværdigt fund på Ejstrupvej ved Fasterholt.

Her blev en 26-årig mandlige spritbilist fra Herning standset af en patruljevogn. Men ud over forseelsen med for meget alkohol i blodet, kunne betjentene konstatere, at den 26-årig havde et større arsenal af ulovligheder med i en påspændt trailer.

Traileren indeholdt 6,5 kilo hash samt 11 skydevåbner, to håndgranater og flere stænger dynamit. Der var desuden ammunition, lyddæmpere til våben samt flere magasiner.

Lørdag den 14. juli blev den 26-årige mand fra Herning fremstillet i et lukket grundlovsforhør. Han er nu varetægtsfængslet frem til den 10. august.
Tilknytning til våbenlager i Silkeborg?
Midt- og Vestjyllands Politi i Herning vil ikke af- eller bekræfte, om den 26-årige og det fundne våbenlager har tilknytning til onsdagens fund af våben i en garage i Silkeborg.
Under ransagningen i Silkeborg blev der fundet 17 skydevåben, blandt andet pistoler, rifler og maskinpistoler, samt ammunition og sprængstof.

En 48-årig mand fra Silkeborg er anholdt og sigtet i sagen. Han er varetægtsfængslet frem til den 7. august.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere 112

112

Smykker og 40 æsker fundet ved Isenvad

Lokalpolitiet i Ikast efterlyser ejerne til værdierne, som formentlig...
112

Tricktyve hævede penge fra stjålet dankort

62-årig kvinde fra Ikast blev torsdag offer for tricktyveri ved...
112

FCM forventer tæt lokalderby

- Silkeborgs nedrykning er ingen fordel, mener cheftræner Glen...
112

Bording-kvinde overraskede indbrudstyv

Onsdag stod der pludselig en mand i boligen hos 59-årig kvinde
112

Knuste rude på plejehjem

Indbrud i plejehjemmet Østervang på Storegade i Klovborg
112

Indbrud i lokale virksomheder

Mellem mandag og tirsdag har tyve været på spil i Nr. Snede og...