Onsdag den 23. maj 2012

Hjem › Debat
Fredag 18. februar 2011, 9.44  PRINT | SEND
 
Skal vi hjemsøges af kæmpe vindmøller?

© Ikast avis

Af Ida og Vagn Stenager, Buelundvej 53, Brande

LÆSERBREV

Vindmølledirektivet foreskriver, at der skal være 4,2 km mellem to vindmølleparker. I Øster Skærlund, hvor vi bor, er der ikke 4,2 km mellem de projekterede vindmølleparker.

Vindmølledirektivet foreskriver, at der skal være 4,2 km mellem to vindmølleparker. I Øster Skærlund, hvor vi bor, er der ikke 4,2 km mellem de projekterede vindmølleparker.

Indenfor 3,6 km får vi 5 vindmølleparker.

Blåhøj Øst Møllepark (Ikast-Brande kommune) kun 700 M borte, Vorslunde Møllepark (Vejle kommune) under 2,6 km borte, Søndersthoved Møllepark (Vejle kommune) 2,6 km borte, Møllehøj Møllepark (Billund kommune) 3,5 km borte og Blåhøj Vest Møllepark (Ikast-Brande kommune) 3,6 km borte.

Det er horribelt og helt imod intentionerne i Vindmølledirektivet. Det kan ikke retfærdiggøres med, at vi skal have vindkraft i Danmark. Ingen kan med god samvittighed beslutte, at et område i den grad skal hjemsøges af kæmpestore vindmøller på 150 meter hver.

Hvordan kan det være ubetænkeligt at placere så mange vindmøller på så lille et område?

Planerne om etablering af ovennævnte vindmølleparker er beskrevet i Forslag til Vindmølleplan for Ikast-Brande Kommune. Det vil sige, at planerne også i de andre to kommuner har været politikerne i Ikast-Brande kommune bekendt på det tidspunkt, hvor de har udpeget området ved Blåhøj Øst som egnet til vindmøllepark.

Det har de altså gjort, selvom de har vidst god besked med, at der ville komme ikke mindre end 5 vindmølleparker indenfor 3,6 km.

Borgmester Kissmeyer udtaler til Jyllands Posten, at kommunen vil lade opstille vindmøller i naturområder i kommunen, fordi der ingen mennesker bor.

Jamen, i Øster Skærlund bor der da flere familier - endda flere med små børn. Her bor ikke så mange, men vi har vel alligevel også ret til et ordentligt liv. Det er ligesom om, at borgmesteren slet ikke ser os, men ser lige igennem os eller over os og konstaterer: Her bor ingen.

Vi vil gerne spørge politikerne i Ikast-Brande kommune om, hvordan de vil forklare, at det er ubetænkeligt, at der placeres 5 vindmølleparker i Øster Skærlund indenfor et område på kun 3,6 km, når der bor mennesker i dette område?

 




Læs hele temaet: Energi

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Kronebo Boligudlejning


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Herning Grundejerforening
Seneste kommentar
Afstemning
FCMs håndboldkvinder hentede bronze - formår klubbens fodboldhold at gøre det samme på sidste spilledag?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside