Onsdag den 23. maj 2012

Hjem › Sport
Onsdag 15. februar 2012, 22.06  PRINT | SEND
 
Sikker FCM-sejr i Aarhus

© Ikast avis

Af Ole Bitsch , ob@ikastavis.dk

FC Midtjylland var klasser bedre og vandt med 30-25 over SK Aarhus

Før onsdagens ligakamp mellem SK Aarhus og FCM Håndbold var der ti point mellem holdene. Efter to gange 30 minutter var forspringet i tabellen øget til 12 point - der var ganske enkelt klasseforskel, da midtjyderne sikkert vandt med 30-25 i Vejlby-Risskov Hallen.

Gæsterne fra Midtjylland ført med 16-9 ved pausen, og på et tidspunkt var føringen helt oppe på ti scoringer - ikke mindst på grund af skarphed fra Trine Troelsen, der har fortid i netop SK Aarhus.

Favoritterne fra FCM slap dog gaspedallen for i stedet at trække i håndbremsen, og så kunne hjemmeholdet reducere i slutfasen.

At hunulvene ikke spillede sig helt ud, var ganske naturligt. Allerede førstkommende lørdag spiller FCM et vigtigt Champions League-opgør mod spanske Itaxko - og det kunne ses i anden halvleg, hvor flere af midtjydernes profiler fik pauser på bænken. Det drejede sig om blandt andre Linnea Torstenson, Line Jørgensen, Trine Troelsen og Nycke Groot. Keeper Sabine Englert, der døjer med en beskadiget ankel, kom slet ikke på banen onsdag aften.

CL-kampen mellem FCM og Itaxko spilles lørdag klokken 14.30 i Ikast-Brande Arena.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Invito Invest ApS


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Knud Knudsen A/S
Seneste kommentar
Afstemning
FCMs håndboldkvinder hentede bronze - formår klubbens fodboldhold at gøre det samme på sidste spilledag?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside