Siemens tager spadestik til nyt testcenter

I dag kl 15 tog  Siemens Wind Power første spadestik til det nye vindmølletestcenter i Brande. Den 8.000 m2 store bygning ventes at stå færdig til sommer.
06. marts 2012, 15.59

- Med det nye testcenter i Brande får vi noget nær optimale muligheder for at teste og videreudvikle ikke mindst de helt store vindmøller, som i årene fremover vil blive opstillet i havvindmølleparker kloden rundt. Sammen med det nye testcenter til vinger, der er under opførelse i Aalborg, skal centeret i Brande sikre, at vi også i fremtiden har en førende, konkurrencedygtige og gennemprøvet teknologi, siger teknologichef i Siemens Wind Power, Henrik Stiesdal, der fører spaden ved dagens begivenhed.

Fakta om det nye testcenter:
Størrelse:              ca. 8.000m2
Højde:                  Ca. 22 meter. De øvrige bygninger på Borupvej er ca. 16 meter høje.
Anvendelse:     Centeret kommer til at indeholde faciliteter til prototypefremstilling, afprøvning af komponenter, laboratorier og lager. Det forventes, at mellem 35 og 40 mennesker vil have deres daglige arbejde i og omkring centret. Det er medarbejdere, der i dag allerede arbejder i Siemens Wind Power, og der er altså ikke tale om nyansatte.      

Placering:      Centeret bygges ved de eksisterende lokaliteter i Brande, på Bundgårds Plads. Her er der allerede nu etableret ca. 3000m2 udendørs testfaciliteter.

Ibrugtagelse:           Bygningen forventes at stå færdig 31. august 2012.

Fakta om Siemens investeringer i Danmark
I sommer bekendtgjorde Siemens Wind Power, at virksomheden planlagde at investere 1 milliard kroner i Danmark frem mod udgangen af 2012. En stor del af investeringerne skulle understøtter det forsknings- og udviklingsarbejde omkring fremtidens vindmøller, der helt overvejende bliver foretaget på dansk jord. Siemens er allerede i gang med at opbygge et testcenter for vinger i Aalborg, ligesom nye bygninger for virksomhedens ansatte er taget i brug i Vejle og Ikast.
 


Ordet er dit