Onsdag den 23. maj 2012

Hjem › Erhverv
Lørdag 17. december 2011, 21.41  PRINT | SEND
 
Siemens får ny ordre på havvindmøllepark i Tyskland

© Ikast avis

Af Steen Hebsgaard

Amrumbank West-projektet med en installeret kapacitet på 288 megawatt skal stå klar i 2015

Siemens Wind Power har vundet endnu en stor ordre på en tysk havvindmøllepark. Helt præcis drejer det sig om 80 3,6 MW møller til Amrumbank West-projektet i Nordsøen. Hver mølle har en rotordiameter på 120 meter. Med en installeret kapacitet på 288 MW, vil denne vindmøllepark levere ren energi til omkring 300.000 husstande, når den går online i 2015. Det er Siemens syvende tyske ordre på havvindmøller.

- Vi har nu underskrevne kontrakter for omkring 440 offshore vindmøller. De har en samlet installeret kapacitet på cirka 1.600 MW, og det gør Siemens til den klare nummer et i offshore vindenergiudnyttelse i Tyskland. Siemens offshore-teknologi vil spille en væsentlig rolle i opbygningen af ren el-forsyning i Tyskland, sagde Felix Ferlemann, CEO i Siemens Energy Wind Power Division.

Vindmøller af typen SWT-3.6-120 er i øjeblikket den mest succesfulde produkt i Siemens offshore vindkraftanlæg. Blandt andre projekter kan nævnes de 175 møller installeret i London Array, verdens største offshore vindkraftværk.

Amrumbank West-projektet kommer til at ligge 35 km nord for øen Helgoland og 37 km vest for øen Amrum. Siemens skal levere, installere og idriftsætte vindmøllerne, og håndtere vedligehold for en indledende periode på fem år. Helgoland vil fungere som service-base, og møllerne vil blive installeret over et areal på 32 kvadratkilometer med en vanddybde på omkring 25 meter.

Om fem år vil offshore vindkraftværker allerede tegner sig for cirka 20 procent af det samlede marked for vindkraft. Alene i Europa forventer Siemens i 2030 en installeret kapacitet på 80 GW.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Kenneth Meineche


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Knud Knudsen A/S
Seneste kommentar
Afstemning
FCMs håndboldkvinder hentede bronze - formår klubbens fodboldhold at gøre det samme på sidste spilledag?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside