Shuttle-bus når Odense skal ha’ dobbelt bank
Når først FC Midtjylland og senere Herning Blue Fox tager imod Odense hhv. Boldklub og Bulldogs så er der mulighed for at køre med shuttlebus mellem de to kamp arenaer.
- Mange interesserer sig for begge sportsgrene, og vi vil gerne være med til at skabe rammerne for en rigtig sportslørdag i Herning. Derfor er vi glade for at Herning-Turist ville være med og tilbyder shuttlebusser, siger Torben Kølbæk, FC Midtjyllands PR-chef.
Herning-Turist stiller to shuttlebusser til rådighed. De kører fra kl. 18:45 med afgang bag Faxe Kondi Tribunen. Prisen er kun kr. 20.-
- Vi ser frem til maksimal opbakning lørdag aften, så vi kan få udlignet til 2-2 i kampen om guldet. Vi opfordrer alle Blue Fox tilhængere til fælles opvarmning på MCH Arena, når FCM spiller ”forkamp” mod OB, siger Blue Fox salgs-og marketingchef Cliff Skov Olesen med et smil.
FC Midtjylland – OB spilles lørdag kl. 17:00 og Blue Fox – Bulldogs lørdag kl. 19:45.














