Orla Munk som de fleste af os husker - og altid vil huske - ham
Tidl. politiassistent Orla Munk, Ikast, er død
NEKROLOG | "Nu har du jo også alle oplysninger til min nekrolog ..."
Sådan sagde Orla Munk med en aldrig svigtende ironi, da jeg i november 2010 interviewede ham om hans mange år som lokal politimand, mest kendt - og respekteret - som Ikasts lokale "sherif", der havde lagt sherifstjernen på hylden efter 28 års arbejde i Ikast.
På daværende tidspunkt var han ved at komme sig efter en livstruende kræftsygdom, men med sædvanlig humor og en ligefrem væremåde fortalte Orla Munk om, hvordan sygdommen havde lært ham ikke at tage ting for givet, tage et år ad gangen og nyde livet sammen med den familie, han holdt så meget af.
Det gjorde han også - nød livet og de børnebørn, der kom til.
Men få minutter før årsskiftet tabte den 64-årige Orla Munk kampen og sov stille ind på sygehuset.
Ikast har dermed mistet en af sine personligheder. En person som gennem mange år stod som en værdig og respekteret repræsentant for ordensmagten i byen. Og familien har mistet en kærlig og omsorgsfuld ægtemand, far og morfar.
Orla skabte med sin væremåde og ikke mindst sin omgang blandt mange unge i byen en kontaktflade til lokalsamfundet, som ofte kom ham til gavn i det daglige politiarbejde.
Han kunne godt vende det blinde øje til, når en knægt havde trådt ved siden af - til gengæld veg han ikke tilbage for at følge vedkommende hjem og tage en alvorlig snak - uden at det behøvede at havne som en politisag. Men hammeren faldt, hvis man svigtede hans tillid én gang.
Mange vil huske tilbage på "sheriffen" eller "Orla Cykelsnapper" - som var de kælenavne byens cykel-ungdom gav ham, eftersom han ofte med sit mørke hår og blide blik havde kigget mange drenge og piger dybt i øjnene, når de blev taget uden lys på cyklen eller havde trådt lidt ved siden af.
Orla Munk stammede fra Rødkærsbro og startede som 21-årig på politiskolen. Efter tiden på skolebænken var han en overgang på Vesterbro Station i København, inden han kom til Herning Politi i 1972.
I mellemtiden havde han mødt Anna Kirstine, og parret bosatte sig i 1972 i Ikast på Færøgade, Siden blev det til mange år på H.C. Andersensvej, hvor to døtre voksede op.
I 1996 flyttede familien Munk til parcelhuset på Peter Bonnens Vej.
Efter 10 år i Herning søgte og fik Orla jobbet som politiassistent på stationen i Ikast og fik dermed næsten 30 gode år i byen, og i alt 42 års virke i politiet, inden han gik på pension på grund af sygdommen.
Orla Munk holdt sit løfte fra interviewet i november 2010 - han og Anna Kirstine tog sig tid til ferier sammen i feriehuset i Gråsten og til udlandet. Hele familien tog til Rom i foråret, og i efteråret, kort før Orla begyndte at blive syg igen, var ægteparret på en tur til Santorini, ligesom en koncert med Bob Dylan og Mark Knopfler i Boxen hørte til en af de store oplevelser.
Selv efter Orla Munk blev indlagt til behandling for smerter, bevarede han den omsorgsfuldhed, der var et kendetegn for ham. Han bekymrede sig til det sidste om, hvordan familien havde det. Men glædede sig hvert vågent øjeblik over, når de kom på besøg, og han havde sine børnebørn på sengekanten.
Orla Munk efterlader sig foruden hustruen Anna Kirstine døtrene Liselotte og Annemette, svigersønnerne Carsten og Graig og de to børnebørn, Willum og Louis.
Relaterede artikler
Annonce
Torsdag 5. januar 2012, 21.45
det er meget sørgeligt det
Af palle ginderskov sørensen
det er meget sørgeligt det altid er de bedste der dør først
R.I.P orla du var sku nr 1 og er sikker på alle vil savne dig dit gode menneske vi vil savne dig
Torsdag 5. januar 2012, 21.45
det er meget sørgeligt det
Af palle ginderskov sørensen
det er meget sørgeligt det altid er de bedste der dør først
R.I.P orla du var sku nr 1 og er sikker på alle vil savne dig dit gode menneske vi vil savne dig
Indsend kommentar
- Der er menighedsrådsvalg i
18 timer 21 minutter siden - Man kan vist opfatte
6 dage 4 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
1 uge 16 timer siden - Når jeg læser dette, så får
1 uge 16 timer siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 2 dage siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 4 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 4 dage siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 5 dage siden - vi var også skuffede igen
1 uge 5 dage siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 5 dage siden
- Landzonetilladelse - Klochsvej 33, Bording
- Landzonetilladelse - Blåhøj Stationsvej 35, Brande
- Tilladelse til udledning af vand fra tag
- Landzonetilladelse - Fasterholtvej 2, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Lundfodvej 15
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording
- Landzonetilladelse - Skadevej 18, Klovborg












Som RSS feed
Fredag 6. januar 2012, 18.27
Det er meget sørgeligt. Jeg
Af Søren Tang Jeppesen
Det er meget sørgeligt. Jeg vil huske dig som en god kollega.
R.I. P Orla.