Anders Udengaard - stemte imod vindmølleplanen på grund af usikkerheden om den lavfrekvente støj
Byrådet vedtog en let reduceret vindmølleplan - SF's Anders Udengaard stemte nødtvungent imod pga. af usikkerhed omkring den lavfrekvente støj
Ikast-Brande Kommune har fået en vindmølleplan.
Ganske vist i 75 pct. af den oprindelige form. Flere områder er nemlig taget ud efter den omfattende høringsfase.
Samtidig lægger kommunen op til, at der kan ændres ved planen - i både nedadgående og opadgående retning - i løbet af de kommende år.
Kun én stemte imod. Nødtvungent. Det var SF\'s Anders Udengaard, der er en brændende varm fortaler for alternativ energi - men som mener man skal afvente vurderingen af de skadelige virkninger af den lavfrekvente støj ved store møller.
Flysikkerhed
Borgmester Carsten Kissmeyer forklarede om baggrunden for de områder, der er taget ud - bl.a. hensynet til flysikkerhed i et naboområde ved Karup, samt forhandlinger med nabokommunerne Herning og Vejle om områder, som grænser op til de to kommuner. De kan så komme på senere.
- Ideen med vindmøller langs motorvejen er taget ud, af den simple grund at der ikke er lovgrundlag for at kunne gøre det endnu. Men det vil givetvis komme på senere, sagde borgmesteren.
Skal overholde kravene
- Omkring den lavfrekvente støj ved vi nu, at miljøministeriet arbejder med at få indarbejdet disse støjkrav i den godkendelse af vindmøller, der skal udarbejdes inden de kan opfører. Den problematik vil derfor blive håndteret ved miljøgodkendelsen af møllerne, der SKAL overholde kravene.
Ib Lauritsen (V), formand for teknik og miljø, understregede, at planen skal følges op af VVM-redegørelser og lokalplaner, og at der derfor kommer nye offentligheds-faser.
Kommunen skal yde sit bidrag
Evald Asp Sørensen (S): - Vi socialdemokrater er indstillet på at Ikast-Brande kommune skal yde sit bidrag til produktion af vindenergi. Derfor kan vi anbefale denne overordnede plan til godkendelse, selvom den kun realiserer ca. 75% af det, der oprindeligt var indarbejdet i planen. Derfor må vi da også forvente, at der efterhånden kommer et par tillæg.
Hensyn til natur og ikke mennesker
Preben Christensen (Å) sagde på Fælleslstens vegne, at man har taget forbehold overfor antallet af vindmøller og vil "følge sagen nøje".
- Det her berører mange mennesker. Jeg ved godt, at vi har en stor virksomhed i kommunen, der producerer vindmøller, men det er som man tager mere hensyn til naturen end til de mennesker, der protesterer. Jeg synes, vi har skøjtet hen over en del indsigelser. Vindmøller ved motorvejen er en god ide - og så skal vi lægge pres på regeringen. Når man kan ekspropriere arealer til golfbaner, burde man også kunne gøre det samme til vindenergi - på steder hvor man ikke generer mennesker så meget.
Er lavfrekvent støj farligt?
Anders Udengaard (SF) havde en svær beslutning at træffe:
- Jeg var først forbeholden overfor kritikken om lavfrekvent støj. Men jeg har forsket i det, og fagvidenskaben taler virkelig om, at der er et problem, og at lovgivningen slet ikke tager højde for det. Og jeg kan love Jer én ting. Selv om miljøministeren siger, at hun tager hånd om det, kommer det ikke til at ændre på kravene. Ministeren indfører bare i retningslinjerne, at hun har ret. Uden at tage stilling til sagkundskaben. Jeg kan love Jer for, at det kommer ikke til at ændre en tøddel. Jeg har svært ved at overskue konsekvenserne af denne problematik og mener vi skal vente med at vedtage planen, indtil vi kender konsekvenserne af den lavfrekvente støj.
Carsten Kissmeyer fastholdt, at de miljømæssige krav er statens område, og at kommunen skal sørge for at de krav overholdes. Derfor er det vigtigt at få vedtaget planen nu.
Evald Asp Sørensen var tilfreds med, at ministeren har udtalt, at hun vil være lydhør overfor de lavfrekvente støj-problemer.
Udfordre staten
Ib Lauritsen (V) erklærede, at han såmænd heller ikke var særlig vild med sin partifælle som miljøminister - men han mente, at debatten om støj må tages, når man når til VVM-planer og lokalplanerne.
Omkring ekspropriation slog Ib Lauritsen til lyd for, at man udfordrede staten, der ejer 6000 HA jord i kommunen.
- Vi kunne måske få opstillet vindmøller på nogle af disse områder. De vil ganske vist være tættere på naturen, men til gengæld længere væk fra mennesker, sagde han.
Læs hele temaet: Energi
Annonce
Indsend kommentar
- Der er menighedsrådsvalg i
18 timer 21 minutter siden - Man kan vist opfatte
6 dage 4 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
1 uge 16 timer siden - Når jeg læser dette, så får
1 uge 16 timer siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 2 dage siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 4 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 4 dage siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 5 dage siden - vi var også skuffede igen
1 uge 5 dage siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 5 dage siden
- Landzonetilladelse - Klochsvej 33, Bording
- Landzonetilladelse - Blåhøj Stationsvej 35, Brande
- Tilladelse til udledning af vand fra tag
- Landzonetilladelse - Fasterholtvej 2, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Lundfodvej 15
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording
- Landzonetilladelse - Skadevej 18, Klovborg












Som RSS feed