Lørdag 15. januar 2011, 3.02
Miljøministeren lytter ikke
Af Jens Rasmussen

Miljøministeren lytter ikke Sander. Det er et godt initiativ, som I tager både i den socialdemokratiske gruppe i kommunalbestyrelsen og nu også dig, Helge Sander. Det er virkelig rart. Nu hedder miljøministeren i Danmark godt nok ikke Lykke Fris men Karen Elleman, som afløste Troels Lund Poulsen. Det er vigtigt at huske på, at Helge Sanders partifælle Troels Lund Poulsen medvirkede meget aktivt til at vindmølleindustrien fik deres ensidige ønsker igennem om, at man netop ikke skulle stramme op på støjgrænserne eller reglerne bag deres håndhævelse. Tværtimod indskærpede Troels Lund Poulsen overfor kommunalbestyrelserne, at de heller ikke skulle lytte til forskningen, der begyndte at fortælle, at der eksisterer meget større problemer med de store vindmøller på land end myndighederne regner med. Desuden var det miljøstyrelsen, der sammen med Lykke Fris' energiministerium medvirkede til at styre i styregruppen bag de støjrapporter, som staten har finansieret størstedelen af, mens industriens firma DELTA har skrevet og dels skrevet sammen med et engelsk universitet, men uden den meget dybere og langt mere saglige og videnskabelige diskussion af andre undersøgelser, som Aalborg Universitet og de øvrige videnskabelige udgivelser fra de uvildige forskere indeholder. Alene manglen på diskussion af state of the art på området og øvrige fund om støj og dens skadelige effekter i DELTAs rapport, medvirker stærkt til, at der bliver fastholdt et officielt billede i Danmark, der er temmelig langt fra det videnskabeligt funderede billede, som de uvildige forskere i ind og udland begynder at tegne om store vindmøller på land og deres negative indvirkning på mennesker og helbred. Disse to ministerier har medvirket til, at myndighedernes hvidbog ikke indeholder ret meget viden og heller ikke empirisk viden om vindmøllernes støjeffekter samt øvrige gener ved møllerne.
Men miljøministeriet svarer ikke på almindelige henvendelser og almindelige spørgsmål, som vi almindelige borgere stiller i vores frivillige arbejde som borgerjournalister etc. Det samme gælder vindmølleindustrien. Jeg har personligt forsøgt at stille miljøministeriet nogle meget basale spørgsmål angående støjgrænserne i Danmark. Jeg har gennem mere end 2 mdr. måttet rykke mange gange, men ministeriet reagerer stort set ikke. Jeg kan for eksempel ikke få svar på, hvorfor det principielt kan forsvares at forskelsbehandle borgerne (boliger), idet man anvender 3 forskellige støjgrænser i Danmark for støjen udenfor boliger. Hvorfor kan man forsvare, at nogle skal tåle 35 dBa, mens andre skal tåle mere end dobbelt så høj støj, nemlig 39 dBa og endnu andre skal finde sig i 44 dBa. Man ved at allerede ved 35 dBa lider en del under støjen. Sagkundskaben om støj har stadfæstet, at der ikke er forskel på dBa, set som en støj, for db er en objektiv målestok. Det skal iøvrigt bemærkes, at videnskaben allerede har undersøgt, at folk oplever en grænse på 35 dBa ved vindmøllestøj ligeså irriterende som folk oplever industristøj ved 44 eller 45 dBa. Så de danske støjgrænser for vindmøllestøj er jo helt byttet rundt og ikke mindst helt arbitrære ud fra den foreliggende viden og almene praksis. Noget Troels Lund Poulsen har fasttømret yderligere i sin tid som minister. Men det vil ministeriet åbenbart ikke udtale sig om eller tage stilling til.
Helge Sander skal være opmærksom på en ting mere. Sådan som reglerne i støjbekendtgørelsen håndhæves, er der noget der tyder stærkt på, at man ikke dokumentere at de møller der stilles op, ikke kan overskride støjgrænserne. Jeg er ikke færdig med at se på sammenhængene og praksis, men hvis kildestøjen som oplyses af fabrikanterne ikke er oplyst med et tillæg på standardafvigelsen på mølletypens støj multipliceret med 1,645 så har den som skal dokumentere om møllerne vil overholde bekendtgørelsen vist ingen mulighed for at beregne den støj som ligger inden for et 95% konfidensinterval. Jeg forudsætter i det følgende at det er faktoren 1,645 der sikre at vi kommer op på 95% konfidensinterval. Min beregningsmodel er også kun en skitsering af hovedideen, at der nødvendigvis skal dokumenteres med en stokastisk model, hvis vi skal være sikre på, at støjgrænserne kan overholdes med 95% sandsynlighed. Som sagt, det er kun en skitsering:
Der stilles som regel mere end en mølle op i grupper. DELTAs rapport over støj fastslås det, at der er stor variation møllerne imellem i støjniveau. Det samme har Aalborg universitet fastslået. Hvis den som skal dokumentere at støjgrænserne kan holdes fra en mølle eller en hel gruppe af møller kun udregner den forventede (middelværdien) kildestøj ud for de møller der skal stilles op, og beregner nabostøjen ud fra den, så har vedkommende ikke sikret sig imod, at støjbekendtgørelsen forlanger, at støjgrænserne altid skal være overholdt. Bare en mølle, kan med stor sandsynlighed larme op til middelværden + std.afvig X 1,645. Og det skal vi jo tage højde form at den kan når den sættes i drift, så den må ikke sættes i drift, med mindre der er taget højde for denne usikkerhed på forhånd, da tilladelsen blev givet. Ellers er støjbekendtgørelsens ordlyd jo overtrådt. Variation mellem møllernes støj (som er tilfældig)kræver jo, at dokumentationen for møllernes støj, som støjbekendtgørelsen kræver før der kan gives byggetilladelse til mølleprojektet i kommunerne, tager højde for, hvor høj støjen kan blive hver eneste nabo. Støjgrænsen må jo ikke overskrides. Derfor bliver det meget simpelt, i princippet altså, at tage højde for dette. Man skal bare bruge den højest tænkelige støj ved den mølletype, der skal stilles op, som kildestøjen for alle møllerne i gruppen, for man kan ikke vide, hvilken nabo, der vil komme til at bo, op af den eller de møller i gruppen, som, tilfældigvis vil larme 1,645 gange standafvigelsen, hvis vi regner med at middelstøjen + (1,645 X std.afv.) + evt. andre usikkerheder + samvirkningen fra flere støjkilder, kan flere af de møller der stilles op rundt omkring nu, let tænkes at larme mere end 113 dBa regnet som kildestøjen fra møllen som punkt, der vil forurene hen mod naboerne til denne mølle i gruppen. Mølletypen, jeg regner med her er ca 3 til 3,5 MW (135 til 145 meter i højden). Jeg tror faktisk, at man næsten kan regne det som temmelig sandsynligt, at i en møllegruppe med 8 møller på hver 3 MW og en std.afvigelse på 3,5 dBA og naboer nogenlunde jævnt fordelt i en kreds inden for et bånd på 550 til 700 meters afstand fra deres nærmeste mølle, vil en eller flere af naboerne få overskredet støjgrænsen væsentligt. Forudsat naturligvis, at VVM / dokumentationen om møllernes støj, ikke har beregnet støjen så den ikke med stor sandsynlighed bliver højere end den må for at holde grænsen. Det vil sige, hvis VVM / dokumentationen ikke har taget højde for standardafvigelsen på mølletypen eller møller generelt af den pågældende størrelse. Mig bekendt bregner man ofte kun den forventede støj og af og til ser man, at man har beregnet møllens kildestøj under forudsætning om, at den er 'nedreguleret'. Men så garantere dokumentationen nok nærmere, at det er helt sandsynliggjort, at der vil en eller flere møller i gruppen som larmer rigtig meget, især hvis ejeren af møllegruppen glemmer at ned-regulere møllerne (for eksempel kun kører dem som 1,7 MW i stedet for som 3.0 MW) i drift osv. Men det er skidt, for det hel skulle ko sikre, at støjbekendtgørelsens regler ikke overskrides, for det må de ikke på noget tidspunkt. Det er mølleejerens ansvar. Jeg er ikke 100 procent sikker på alle størrelsen i min skitse, men jeg er temmelig sikker på, at der skal tages højde for variationen mellem møllerne ud fra en sandsynlighedsmodel (grænserne må jo ikke overskrides, derfor kan man ikke nøjes med middelværdier ved dokumentationen). Jeg mistænker den manglende brug af en sandsynlighedsmodel for, at der nærmest per automatik er opstået overskridelser ved en del af naboerne til møllegrupper. Tænk også på, at det vil være en mest larmende møller bland 4 eller 8 møller, der overdøver de mere stille af møllerne.

Det er min vurdering i forhold til den foreliggende forskningslitteratur om støj og helbredstrusler ved vindmøller, at det bliver meget vanskeligt at finde steder at stille vindmøller op på landjorden i Danmark. Med mindre opstramningerne bliver lige så lemfældige som de hidtidige grænseværdier mm.

Jeg ønsker de to politikere al mulig held og lykke med forsøget, hvis de virkelig vil tage den videnskabelige dokumentation alvorligt.