Randzonekort fyldt med fejl – igen
Hvornår er der tale om et vandløb og dermed krav om en randzone? Det svar havde mange landmænd håbet på at finde i det kortmateriale, Naturerhvervsstyrelsen offentliggjorde tidligere på året. Desværre er kortene så fyldt med fejl, at de mange steder vildleder og ikke vejleder. Nu har samme styrelse offentliggjort endnu et kort. Denne gang over hvor man kan søge kompensation, når man udlægger de obligatoriske randzoner. Men kortet er lige så fyldt med fejl, som det første.
”Vi bliver bedt om at leve op til nogle krav om at udlægge ti meter randzoner til alle vandløb, uden at det er klart, hvornår det er klassificeret som vandløb. Det er skuffende, at kortmaterialet for anden gang er fyldt med fejl. Jeg vil på det kraftigste opfordre til, at lovens ikrafttrædelse udsættes til næste år. Alt andet er helt urimeligt for os landmænd”, udtaler viceformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Henrik Frandsen. Han har, som hundredevis af andre landmænd, svært ved at finde de vandløb på sine jorder, som NaturErhvervstyrelsens kort påstår, der skal være.
I myndighedernes kort er der talrige eksempler på, at der enten mangler vandløb på kortene fra myndighederne, eller at de vandløb, der optræder i kortene, ikke findes i virkeligheden. De netop offentliggjorte kort viser, hvor man kan søge kompensation på 2100 kroner, per hektar randzone man udlægger. Desværre kan Landbrug & Fødevarer konstatere, at kompensationskortet er baseret på det mangelfulde randzonekort - og dermed ligeså fyldt med fejl.
Katastrofale konsekvenser for marsklignende områder
Det står i loven, at marsk og marsklignende områder er fritaget for randzoner. Desværre viser det nye kortmateriale, at meget få områder er undtaget fra randzonekravet. Det betyder, at arealer omkring Limfjorden, Læsø, Kolindsund og Store Vildmose bliver ekstremt hårdt ramt.
”Fortolkningen af loven er helt skæv, når man ser på, hvor få områder der fritages for randzoner. Det betyder at store områder ikke kan dyrkes mere, fordi afvandingskanalerne ligger så tæt, at der ikke er noget mark tilbage, når randzonerne er lagt ud. Sådanne områder burde helt åbenlyst fritages for randzoner”, understreger Henrik Frandsen.
Landbrug & Fødevarer opfordrer alle sine medlemmer til selv at kigge materialet kritisk igennem og få meldt alle fejl ind til NaturErhvervstyrelsen. Det er særligt vigtigt i de tilfælde, hvor der mangler et vandløb på kompensationskortet, da man her ikke kan få kompensation for randzonen. Hvis der er tegnet vandløb ind på kompensationskortet, som ikke er vandløb, bør man rette henvendelse til sin kommune med henblik på at få det slettet.
Du kan se NaturErhvervstyrelsens kortmateriale her: KLIK HER













Så er Hebsgaard igen sendt i byen for landmændene i Ikast-Brande kommune. Der vil sandsynligvis være fejl i enkelte af kortene, og det er meget informativt at få at vide at at arealer omkring Limfjorden, Læsø, Kolindsund og Store Vildmose bliver ekstremt hårdt ramt.
- nu må man huske at det alene er landbrugets udlægning. Det kunne være en fornyelse at landbruget og dets organisationer for en gangs skyld tog ansvar og efterlevede de love og regler der gælder her i landet, således vi kan sikre mine børnebørn en flig af den natur jeg kunne opleve da jeg var barn, tænk vi havde storke i Danmark !
- Jeg synes det er på høje tid at landbruget tager deres ansvar alvorligt! De forvalter og ejer en stor del af vores fælles natur, men det giver jo ikke tilladelse til at skalte og valte med jorden, som man vil.
- Landbruget har vist at de ikke magter at forvalte deres ansvar overfor samfundet - de ødelægger grundvandet, biodiversiteten, brokker sig og forlanger kompensation hver gang der laves indgreb.
- Er det for meget at forvente lidt anstændighed af landbruget?
Men budskabet kommer dog fra Landbrug & Fødevarer. Der er faktisk flere vinkler på denne sag, således man ikke behøver at tækkes landbruget hver eneste gang der skal bringes artikler om de tiltage man desværre er nødt til at indføre for at bevare bare lidt natur - også i Ikast-Brande kommune.
Der er for eksempel ikke meget sympati for landbruget fra dagbladet Politiken i randzonedebatten. I dagens leder bliver lovgivningen om randzoner kaldt et »fremragende og længe ventet initiativ«, mens landbruget bliver beskyldt for at iscenesætte sig selv som sagesløse ofre for politikernes svingende luner.
Ifølge Politiken, ikke randzoneloven, som truer landbrugets eksistens, men derimod manglende vilje til at skride ind over for flere generationers forurening samt alt for risikable investeringer, der har forvandlet almindelige landbrug til de rene kasinoer.
"Og da nogle af kasinoerne krakkede, kom staten til undsætning. Regningen for det, der gik galt, samlede Ole Sohn. Og belønningen for det, der gik godt, står som store Audier og Mercedeser på gårdspladserne rundt omkring i Danmark," skriver avisen.
Politiken skriver dog, at landbruget fortjener respekt for både at bidrage til Danmarks BNP og for at varetage en del af kultur og landskab, men slutter også af med at konkludere, at det er ynkeligt at iscenesætte sig selv som ofre.
Så kære Hebsgaard - prøv en gang imellem at finde input til dine, iøvrigt ofte gode artikler, andre steder end hos landbruget - det lader til at du overser de budskaber der kommer fra de grønne organisationer, de ville klæde dig og ikke mindst debatten.
De grønne organisationer er aldrig gået forgæves hos mig.
De skal være mere end velkommen med deres vinkel på sagen
Vh hebs
- jeg håber så at der er opmærksomme læsere fra de grønne organisationer der kigger med og vil byde ind med synspunkter og kommentarer.