Filialdirektør Carsten Nørbjerg sørgede godt for sit eget personale ved årsmødet forleden
ÅRSMØDE | Der blæser positive vinde i bank-kredse. I hvert fald hos Nordea i Ikast, der mandag havde samlet 700 kunder til årsmøde i Ikast Brande Arena.
Inden Steen Madsen fra Pårup Kro serverede tarteletter og oksekød, og koret Den Totale Dekadence og et par gymnasieelever stod for underholdningen, kunne formanden for bankrådet, Carsten Kissmeyer, og filialdirektør Carsten Nørbjerg fortælle om den positive udvikling.
- Erhvervslivet er kommet godt igennem krisen og vi har en gunstig erhvervsudvikling, sagde Carsten Kissmeyer, der tilføjede at ledigheden - efter en stigning under krisen - nu er relativt lav, 3,6 pct.
Flere kunder
- Vi ser også en stabil udvikling af befolkningstallet i Ikast, og det skaber forventning om et øget forretningsomfang for banken.
Kissmeyer poienterede, at staten har gang i massive investeringer her i området, bl.a. i form af motorveje, der om føje år vil skabe en attraktiv infrastruktur og gøre det endnu mere spændende at bo og etablere virksomheder her i området.
Også på byggeområdet sker der en del, primært på det private boligmarked men også en del erhvervsbyggerier. Formanden for bankrådet pegede især på et industriområde, som bør have Ikast-Brande Kommunes fulde fokus. Det handler om "cleantech"-området - alt indenfor vedvarende energi, vandrensning, bæredygtige produkter. Ikke mindst via de store vindmølle-fabrikationer er der masser af underleverandører her i kommunne.
- Det er marked på vej op, vi skal bare være konkurrencedygtige, sagde Kissmeyer.
Ros til personalet
Og så kom den anden Carsten på talerstolen. Filialdirektør Carsten Nørbjerg havde godt styr på både power-point showet på storskærme og de positive meldinger til kunder - og en buket roser til personalet.
Hovedbudskabet var: Økonomien er tilbage på vækstsporet og i svag bedring, Nordea er i fortsat positiv udvikling på markedet, der er kommet flere nye kunder til, og Nordea i Ikast er igang med at "bygge en ny bank", som Nørbjerg omtalte det. Man ændrer simpelthen bankens indretning i forhold til rådgivningsdelen og de almindelige bankforretninger.
- Vi oplever stigende kundetilfredshed, også under finanskrisen. Der er kommet 200 nye kunder til Ikast og 1400 nye i hele området, sagde Carsten Nørbjerg, der tilføjede, at uvildige analyser af pengeinstitutternes prispolitik viser, at Nordea har nogle af de skarpeste priser på markedet.
Resultat 13,3 mo. kr.
Den store interesse samlede sig om den lokale indtjening i banken. Det er nemlig ikke normalt, at man for bankfilialers vedkommende får et decideret regnskabsresultet.
Men det har man altid gjort i Nordea, og Nørbjerg kunne fortælle, at de samlede indlån steg fra 9700 mio. i 2009 til 10.300 mio. kr. i 2010. Indtjeningen steg fra 12,9 til 13,3 mio. kr.
- Det viser, at vi er en stærk spiller på det finansielle marked.
Carsten Nørbjerg kunne endvidere fortæle, at banken har støttet lokalområdet med 300.000 kr. i det forgangne år.
Modtagerne var: Den internationale skole, FCM Håndbold, Ikast Seniorsport, Røde Kors hjertestarter, IFS\' jubilæumsbog, Kunstpakhuset, Ikast Bio, Unge Sangere, lokale sportsklubber, julemarked på Torvet, Børnefestival, Ikast Brande Gymnasiums Musical.
Annonce
Indsend kommentar
- Der er menighedsrådsvalg i
17 timer 50 minutter siden - Man kan vist opfatte
6 dage 4 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
1 uge 15 timer siden - Når jeg læser dette, så får
1 uge 15 timer siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 2 dage siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 4 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 4 dage siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 5 dage siden - vi var også skuffede igen
1 uge 5 dage siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 5 dage siden
- Landzonetilladelse - Klochsvej 33, Bording
- Landzonetilladelse - Blåhøj Stationsvej 35, Brande
- Tilladelse til udledning af vand fra tag
- Landzonetilladelse - Fasterholtvej 2, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Lundfodvej 15
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording
- Landzonetilladelse - Skadevej 18, Klovborg












Som RSS feed