Medlemmerne af Bording Dartklub nyder klublokalerne på Klochsvej - og glæder sig over den stigende interesse for sporten
Kommunen sagde nej, det samme gjorde den lokale rideskole, Bording Hallen og byens folkeskole.
Jagten på nye klublokaler har været længe undervejs for medlemmerne af Bording Dartklub. Men afslagene var ikke nok til at stoppe byens dartentusiaster.
I oktober sidste år kom belønningen. Et splinternyt klubhus stod færdigt på Klochsvej 11.
Beslutningen kostede kvadratmeter hos Ove og Annita Buurgaard, der begge er medlemmer af Bording Dartklub.
- Det var skuffende, at Ikast-Brande Kommune slet ikke var interesserede i at hjælpe os. Men når man som vi elsker at spille dart, så finder man heldigvis andre løsninger, siger Ove Buurgaard, der ofrede sin garage så dartklubben kunne ombygge arealet til et nyt klubhus.
- Nogle gange savner jeg da, at kunne køre bilen indenfor - men det har været det hele værd, fastslår han.
En fin base
Det har kostet 60.000 kroner at omdanne garagen til opdaterede klublokaler. Beløbet har medlemmerne selv betalt via lån i et velvilligt pengeinstitut. Til gengæld har Bording Dartklub fået 60 kvadratmeter med fire kampklare baner, et mindre køkken og toiletfaciliteter.
Tidligere trænede medlemmerne på de faste lukkedage hos Bording-værtshuset "Long John". Men at kunne skyde til måls i egne lokaler har givet dartklubben et ekstra løft.
- Vi er utroligt taknemmelig for opbakningen fra Long John, der i to og et halvt år lod os benytte stedet gratis. Uden deres hjælp var vi aldrig kommet i gang, erkender Peer Ditlev, bestyrelsesmedlem i Bording Dartklub.
Den seriøse klub
I dag har klubben 23 medlemmer. Bording Dartklub er samtidig medlem af Dansk Dart Union, der hører under Dansk Idræts Forbund. Det betyder, at medlemmerne kan registreres som licensspillere og dermed blive del af den officielle danske rangliste. Ligeledes kan Bording Dartklub stå som arrangør af turneringer.
- Vi vil gerne fremstå som en seriøs klub. Mange mennesker har den opfattelse, at dart hører hjemme blandt øldrikkende værtshusgæster. Men den fordom vil vi gerne have knækket. Og vi kan tage afstand til holdningen gennem disse fine lokaler, pointerer Peer Ditlev.
Stigende interesse
Bording Dartklub mærker en stigende interesse for sporten - og ikke mindst for den lokale klub. Flere af medlemmerne er også involveret i dartafdelingen hos Ikast Familie og Firma Idræt (IFFI) - men døren er stadig åben i Bording, hvor man har plads til nye medlemmer.
- Hver anden fredag i hver måned er der åben turnering, hvor alle kan møde op. Også folk, der ikke har prøvet dart før. Man kan være med tre gange uden at betale kontingent - så ved man også, om dart er noget, der trækker, mener Peer Ditlev.
Hos Bording Dartklub træner medlemmerne mandag og onsdag aften. Et årligt medlemsskab koster blot 400 kroner.
- Det er ganske få idrætsgrene, hvor man kan starte op for 1000 kroner - inklusiv udstyr. Vi håber da på, at flere og flere får øjnene op for charmen ved dart. Og hvem ved, en dag bliver vi måske nødt til at udvide klubhuset, smiler Peer Ditlev.
Læs mere om klubben på www.dart-bording.dk
Relaterede artikler
Annonce
Indsend kommentar
- Der er menighedsrådsvalg i
2 dage 9 timer siden - Man kan vist opfatte
1 uge 19 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
1 uge 2 dage siden - Når jeg læser dette, så får
1 uge 2 dage siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 4 dage siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 6 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 6 dage siden - vil være fint at få dem FCM
2 uger 14 minutter siden - vi var også skuffede igen
2 uger 2 timer siden - Jeg er helt enig. Fatter
2 uger 8 timer siden
- Direktionens Nyhedsbrev maj 2012
- Er dit pas også klar til ferien?
- Landzonetilladelse - Klochsvej 33, Bording
- Landzonetilladelse - Blåhøj Stationsvej 35, Brande
- Tilladelse til udledning af vand fra tag
- Landzonetilladelse - Fasterholtvej 2, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Lundfodvej 15
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm













Som RSS feed