INDLÆG I PALS-DEBATTEN
Jeg har med stor interesse fulgt debatten om PALS og må sige, at det er rigtig befriende, at der kommer gang i en kritisk debat, om den kollektive adfærdsregulering, der i øjeblikket er på mode i kommunens skoler og fritidstilbud.
PALS er en pædagogisk metode, som er udviklet i Norge. Positiv Adfærd i Læring og Samspil. Som ordene siger, handler PALS om at fremelske en positiv adfærd. Jeg oplever en bekymrende lighed mellem PALS og Skinners Behaviorisme. Af hensyn til ikke-fagfolk vil jeg lige nævne, at Behaviorisme er en metode udviklet på aber, hvor man belønner positiv adfærd og straffer negativ adfærd.
Fortalere for PALS, mener at begrebet anerkendelse, er centralt i metoden.
Jeg har som pædagog og studerende til familieterapeut på Kempler Instituttet (Jesper Juul) lært følgende om begrebet anerkendelse: ”Anerkendelse er at SE den anden som den er, på en måde så den anden FØLER sig set.”
For mig at se, er det, at uddele belønningskort for god tilpasset adfærd, udover at det intet har at gøre med anerkendelse, desuden skadeligt for børns selvfølelse og udviklingen af et sundt følelsesliv. Når børn reagerer ”utilpasset” ved at være opmærksomhedskrævende, mobbe, søge grænser, vise vrede og gøre oprør, så er det ALTID et råb om, at der er noget de mangler og at de mistrives.
Når vi mødes af andre, som kun vil se den pæne, tilpassede del af os, så bliver vi halve mennesker. Det bliver på bekostning af udviklingen af sunde, naturlige følelser. Derfor er det min frygt, at indførslen af PALS i alle kommunens skoler og dagtilbud vil resultere i en generation af unge med lav selvfølelse, tendens til depressivitet, overfladiske og med dårlig evne til at anerkende egne og andres følelser. Der bliver brug for terapi… For at komme til at snakke med en, som vil SE og ANERKENDE mig som jeg er, med det pæne og med det grimme.
Jeg tænker, at det svarer til, at jeg møder op på jobbet, men fordi jeg ligger i skilsmisse, føler mig depressiv eller ikke trives på jobbet eller i min familie, reagerer jeg ved at præstere mindre, vise vredesudbrud, græde eller glemme det, jeg skal huske. Så trækker chefen mig til side og siger, at hvis jeg nu lige kan huske, hvordan man opfører sig og tage mig sammen, så giver det en femmer mere i lønningsposen til den første.. Nej tak, jeg har brug for noget andet !
Det gode ved PALS, er at der nu bliver snakket med børnene om samspil og relationer. Jeg er bekymret for MÅDEN det bliver gjort på, fordi jeg ser så mange børn, unge og voksne som reagerer på, at der ikke er PLADS til det de rummer.
PALS virker, siger mange. Ja, det tror pokker. Børn vil nemlig rigtig gerne gøre voksne glade og være som de voksne gerne vil ha’. Med PALS bliver det nemmere, at forstå hvad de voksne gerne vil ha’ og en stor gruppe af tilpasningsdygtige børn, vil samarbejde. Men de samarbejder over evne og ved at lægge låg på dele af sig selv. Det er bekymrende…
Læs hele temaet: PALS
Lørdag 27. november 2010, 21.32
Det er mange direkte feil i
Af stian B
Det er mange direkte feil i din fremstilling. For det første er ikke Skinners behaviorisme utviklet på aper. Du kan lite til ingenting om Skinners behaviorisme, og har vel aldri lest primærlitteratur, bare kritisk sekundærlitteratur om Skinner og i enda mindre grad praktisert atferdsanalyse. Det hadde videre vært morsomt å belyst hvilke handlinger som du karakteriserer som annerkjennelse: ”Anerkendelse er at SE den anden som den er, på en måde så den anden FØLER sig set.” Hvordan gjør du dette i praksis, og hvordan skulle dette være veldig forskjellig i forhold til hvordan du mener behaviorister (eller PALS) gjør dette.
Hvor er forskningen på at forsterkning (belønning) fører til dårlig selvfølelse. Du og Jesper Juul bare lesser av dere av selvfølgeligheter uten at dere har forskningsmessig ryggrad eller peiling på atferdsproblematikk, og jeg tenker at dere i veldig liten grad har praktisert atferdsanalytiske modeller knyttet til atferdsproblematikk eller disiplinproblemer. Kanskje dere ville bli overrasket hvor gode relasjoner også slikt arbeide skaper til klienter.
Jeg vil også nevne begrepet "motivasjonell operasjon" som befinner seg innenfor behavioristisk terminologi og som er nyttig i forhold til "når det er noe barn mangler eller er utilpasset".
Jeg tror også at dersom mennesker blir mer tilpasset det miljøet de er endel av, at miljøet har en lavere grad av mobbing, en større andel annerkjennelse (både materiell og verbalt)- at ingen tar skade av det. Verken når det gjelder selvfølelse eller neglisjering. Og det viktigste poenget. Dersom terapeuter/lærere/medelever fokuserer på annerkjennelse ut fra det nivået medmennesker er på, vil det bidra til at de som vanligvis får minst annerkjennelse, også føler seg noe verdt (blir sett). Dersom svake elever skal hele tiden ses som den "de er", hvordan skal de så få en god selvfølelse?
Begrepsbruken rundt PALS er her uheldig. Du og Jesper Juul lesser av dere av floskler og metaforer som er vanskelig å imøtegå, og som kan bety alt og ingenting. Dere operer med en forutseting om at mennesket har en kjerne som de må få vise på godt og vondt, og som vises som symptomer. Andre retninger som opererer mer kontekstuelt, vil gjøre disse menneskekjernene, dere opererer med, bare godt.
Barn mobber også andre som svar på at mobbing forsterkes, det trenger ikke være et symptom på et underliggende problem. Dersom mobbing knyttes til underliggende problemer trenger likevel ikke atferdsproblemene aksepteres. Målet må være at personer settes i stand til å lære og hanskes med de på andre måter.
Mennesker skal til en hvis grad tilpasses det miljøet de skal være endel av. Da kan man enten stikke hodet i sanden, mens man bruser med korte fjær, eller man kan finne gode måter å behandle medmennesker på.
Masterstudent i atferdsanalyse
Indsend kommentar
- Dejligt. Så ved man hvor man
9 timer 58 minutter siden - Ca. 1000
13 timer 25 minutter siden - ca. 1000
1 dag 3 timer siden - omkring 1000
1 dag 4 timer siden - omkring 1000
1 dag 4 timer siden - så mangler i bare at få TT og
2 dage 11 timer siden - et lille gæt er at der ca. er
3 dage 11 timer siden - Hej Per!
Tak for din
3 dage 14 timer siden - Synes det er flot der var
3 dage 14 timer siden - jeg glæder mig at se ham
1 uge 2 dage siden
Som RSS feed
- Kaare G. Graversen (DF) er sygemeldt fra byrådsarbejdet
- Det er frosset fast
- Ansøgning om miljøgodkendelse - Ejstrupholmvej 13, 7330 Brande
- Landzonetilladelse - Bøllundvej 4, Brande
- Landzonetilladelse - Ringstrupvej 4, 7430 Ikast
- Tilladelse og VVM - Skerrisvej 4, 7330 Brande
- Byrådet har vedtaget en række kommuneplantillæg og lokalplaner
- På med skøjterne
- Tømning i Brande er forsinket
- Mental Frikommune - nu skal idéerne i spil
Torsdag 3. februar 2011, 10.03
Kære Stian Jeg er ikke
Af Steffan Juul
Kære Stian
Jeg er ikke uddannet pædagog, forsker eller noget fint, bare en ganske almindelig pædagogmedhjælper...men jeg håber at du vil læse alligevel...
I den fritidsordning hvor jeg arbejder, er vi i gang med at implementere PALs. I starten var jeg 100% for det, men jo mere vi har arbejdet med det, jo mere er jeg kommet i tvivl. Jeg er ikke forsker, så jeg har ikke forsket. Jeg snakker ikke med anerkendte børnepsykologer, jeg har ingen akademisk baggrund på nogen måde, men jeg har øjne og ører. Og eftersom du kan en masse fine ord, går jeg ud fra at du har en akademisk baggrund og kan svare på et par spørgsmål:
1) Hvordan kan man sige at det er en god ting at børn ikke må være konfronterende eller at børn ikke må svare igen? Det er den klare udmelding der er kommet frem og som man kan læse flere steder (Nej, jeg gider ikke linke, du har selv et tastatur). Fordi sådan nogle små nogen har vi jo, de kaldes robotter!
2) Hvordan kan man forsvare Pavlovmetoden (Belønning, hvis man gør noget godt), i de yngre år og så forvente at barnet selv finder ud af at der er skarpe albuer og her-er-jeg-attituden senere hen?
3) Vi fik afvide at PALS handler også om at fralede opmærksomheden fra de støjende børn til de søde børn. "Fordi så kan de støjende børn se at de ikke får opmærksomheden!", fik jeg af vide. Min erfaring (Ikke uddannelse, erfaring) siger mig at larmebørn er lige med opmærksomhedsbørn, dvs. børn der ikke får den fornødne opmærksomhed fra familie og/eller venner. Hvis vi som fritidsordningspersonale heller ikke giver den, hvor skal de så finde den? I værste tilfælde kan det ende med kriminalitet som opmærksomhedsvåben.
4) Jeg har hørt om forskning, forskning, teori, forskning, teori. I min verden findes der også praksis, og når det gælder børn...MANGE års praksis inden man smider noget ud i verdenen.
5) Pavlovmetoden har sine fordele, men gad vide om børn ikke udnyttes til ting de egentlig ikke ønsker. Her tænker jeg gruppepres. Gruppen vil have den belønning, men et af børnene stiller spørgsmål ved grunden til denne belønning og dermed taber børnene belønningen. Jeg kan godt se konsekvensen for dette barn, når personale og andre ikke kigger.
6) Konsekvens-metoden undrer mig også. Hvis et barn bliver mobbet af andre. Hvilke konsekvenser kan ligestilles med mobning?
7) For at PALS skal virkelig gennemføres, skal forældrene jo være for det 110 %. Men hvis det bare er én forælder der ikke ønsker dette, falder hele korthuset så ikke sammen?
Det kan måske lyde som om jeg er 100% imod PALS. På ingen måde. Jeg er bare en pædagogmedhjælper der ønsker nogle forklaringer.