Lørdag indviede borgmester Carsten Kissmeyer byens tilbagevendte marked på Torvet - her mødte mange borgere op for at lade sig friste af otte salgsvogne
Boderne bugnede af frisk fisk, økologiske grønsager, utallige oste og dansk honning. Man kunne også lade sig friste af duftende krydderurter, specialøl og kreative blomsterbuketter.
En god tradition
Lørdag var Torvet i Ikast forvandlet til et inspirende torvemarked - præcis som for år tilbage, hvor området foran rådhuset gang på gang lagde grund til et klassisk marked. Men efter en årrække uden torvemarked, er Ikast Byliv nu opsat på at genoptage traditionen. Fremover vil der hver lørdag være torvemarked i midtbyen.
- Jeg håber, at torvemarkedet er noget, I borgere vil støtte op omkring, så vi kan gøre det her til en god tradtion - og samtidig supplere byens øvrige handelsmuligheder, sagde Carsten Kissmeyer (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune, da han ved middagstid greb mikronen ved den officielle indvielse.
Otte faste salgsvogne
Flere hundrede borgere kiggede forbi Torvet for at se nærmere på råvarer, delikatesser og andre tilbud ved det genopståede torvemarked. Oprindeligt skulle da have været 11 forskellige salgsvogne på plads, men tre torvehandlende har meldt fra til aktiviteten, der hver lørdag fremover vil bestå af otte faste salgsvogne.
Har manglet liv på Torvet
Inge Andersen fra Ikast var forbi både fiske- og ostevognen, og med fyldte poser i hænderne, glædede hun sig over, at byens torvemarked er tilbage.
- Jeg synes, der længe har manglet liv på Torvet - forhåbentlig kan markedet være med til at ændre på det. Jeg fornemmer, at mange gerne vil benytte sig af chancen for at købe lidt andet end varerne i supermarkedet, pointerede hun.
Succes i Silkeborg
Carsten Kissmeyer håber også, at torvemarkedet i Ikast bliver en ugentlig begivenhed, der kan sætte sit præg på de lokale og handelslivet.
- Vi behøver jo bare at skæve mod Silkeborg, der i flere år har haft succes med at kombinere et torvemarked med underholdning, god stemning og de øvrige handelsmuligheder. Jeg synes, det her er et rigtigt godt initiativ, sagde borgmesteren.
Mens de handlende midtjyder trissede rundt på Torvet, kunne de nyde godt af tonerne fra Ikast-bandet Retrokick, der lørdag underholdt med klassikere fra poppens og rockens verden.
Annonce
- Kære Mette.
Hvornår har du
52 minutter 4 sekunder siden - Ikast by har meget at byde
3 timer 14 minutter siden - Nu har jeg ikke læst den
15 timer 41 minutter siden - Det er som et trauma man har
22 timer 11 minutter siden - Eller måske fordi Carl er et
22 timer 22 minutter siden - Det er forbløffende, at der
1 dag 17 timer siden - Det virker ejendommeligt med
2 dage 21 minutter siden - Jeg har selv prøvet at være
3 dage 23 timer siden - Jeg kan kun til fulde
4 dage 17 timer siden - Hej Arne - tror du misforstod
4 dage 18 timer siden
- Direktionens Nyhedsbrev februar 2012
- Afspærring på Thyregodvej ved Brande Omfartsvej
- Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3
- Møg gode møgbiller, glubske edderkopper og smukke sommerfugle
- Pressemeddelse: Ikast-Brande Kommune oplever et fald i ungeledigheden
- Offentlig licitation
- Landbrugsjord til salg - Klode Mølle
- Ejendomsskattebilletten 2012
- Nyhedsbrev for frivilligcenter Ikast-Brande
- Afgørelse om miljøgodkendelse Grarupvej 3A og 3B, Brande












Som RSS feed

Lørdag 6. august 2011, 20.17
Fantastisk idé. Jeg tror dog
Af Bent hansen
Fantastisk idé.
Jeg tror dog at kommunen skulle tænke på anvendelse, i stedet for at fokusere på prestige projekter - søsat af politikere der vil have lov at sætte deres fingeraftryk.
koldt og gråt er det - desværre. Havde man lagt lidt tanker i anvendele og stemning, så tror jeg sagen havde været en anden.
Lad os få noget der bryder alt den grå granit.