Onsdag den 23. maj 2012

Hjem › Debat
Torsdag 26. august 2010, 6.56  PRINT | SEND
 
Overbygning til Østre er absurd

Kirsten Christiansen
© Ikast avis

Af Kirsten Sejer Christiansen, skolebestyrelsen

LÆSERBREV Skolebetsyrelsesmedlem gør opmærksom på, at der skal bygges for 18 mio. påØstre Skole for at flytte overbygningen

Sparekataloget er i disse dage det store samtaleemne i Ikast-Brande Kommune, og det er indlysende, at besparelserne kommer til at få konsekvenser for alle borgere i kommunen.

Men forslaget om at nedlægge Hyldgårdsskolen som selvstændig skole og flytte overbygningen til Østre er absurd. For det første er det svært at fåøje på den økonomiske gevinst: Der skal bygges for 18 millioner påØstre Skole, for at det kan gennemføres. Man regner med at kunne spare to lederstillinger på Hyldgårdsskolen, men der skal vel stadig være en afdelingsleder, som skal have løn. Man regner i forslaget også med en besparelse på pedel, energiudgifter og rengøring, men hvor skal de penge komme fra, når man øger den samlede bygningsmasse? Det er vel ikke meningen, at lokalerne på Hyldgård skal stå tomme og ubrugte, eller at der ikke skal gøres rent og varmes op i den projekterede tilbygning påØstre?

For det andet er det absurd, fordi Hyldgårdsskolen er en meget velfungerende skole, som det er i dag. Dette er Østre naturligvis også, men hvorfor dog risikere at gøre begge skoler ringere ved dette tiltag?

Østre bliver en meget stor skole, som skal integrere lærere og elever fra en anden skole og dermed også anden skolekultur, og Hyldgård mister sin selvstændige profil og en væsentlig del af sin skolekultur. Et eksempel kunne være fagudvalgsarbejdet, som handler om, at lærerne i et fag arbejder sammen om at udvikle faget, så man ikke blot ser på læringsmålene for det enkelte klassetrin, men ser på det samlede forløb og de endelige mål efter 9.klasse.

Dette giver ikke den samme mening, hvis børnene skal flytte skole og skifte til helt andre lærere undervejs i forløbet. Dette fagudvalgsarbejde og alle de andre pædagogiske samarbejder på tværs af årgangene er netop så velfungerende, fordi Hyldgård har en ideel størrelse, hvilket Regeringens rejsehold jo også har påpeget.

På Hyldgårdsskolen er der tilstrækkeligt mange lærere til, at man kan indgå i fagfællesskaber, at man har lærere, som er specialiseret i at undervise enten de små eller de store, og at man har lærere, som skifter mellem de forskellige klassetrin, således at den enkelte lærer kan bruge kollegernes faglighed til at udvikle sin egen. Dette vil blive kraftigt forringet, hvis man flytter alle de store elever og alle de lærere, som er specialiserede i udskolingsundervisning.

Sandt nok er Hyldgårdsskolen efterhånden ved at få lokaleproblemer, fordi der hvert år starter 3 nye 0.klasser. Dette virker også absurd, når man ser på, hvor god plads der er på andre skoler i Ikast by. Ved at gøre Ikast by til et skoledistrikt, hvilket der også ligger et forslag om, kan man slå flere fluer med et smæk: Der kommer en mere fornuftig fordeling af klasser på skolerne, Hyldgård slipper af med de stigende pladsproblemer, og der spares mange penge.

Det handler ikke om, hvorvidt vore børn skal cykle lidt længere for at komme i skole, ej heller det faktum, at begge skoler er fremragende skoler, men udelukkende om, at vi i kommunen skal have de bedst mulige skoler for færrest mulige penge. Det får vi ved at lade Hyldgårdsskolen forblive en selvstændig skole med overbygning. I den forbindelse skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at Hyldgårdsskolen har kommunens laveste udgift per elev (tal fra 2007).




Læs hele temaet: Skriv din mening om spare-planerne

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Loppemarked.Dk


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Herning Grundejerforening
Seneste kommentar
Afstemning
FCMs håndboldkvinder hentede bronze - formår klubbens fodboldhold at gøre det samme på sidste spilledag?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside