Tip os

Nytåret grines ind

Journalist fortæller om originaler på hans vej
12. januar 2016, 15.59

nytårsfest På fredag indbyder Familie og Samfund samt Menighedsrådet til nytårsfest i SogneHuset i Faurholt.

Programmet begynder med spisning.

Højskolesangbogen vil blive flittigt brugt, og det samme vil lattermusklerne.

Aftenens gæst er nemlig Ole Tang, som vil indvi os i den vestjyske humor, som er blevet en del af hans egen.

Ole Tang er journalist og foredragsholder og har siden 1987 været ansat på Skive Folkeblad.

Hans udgangspunkt er det vestjyske og sin skolegang i blandt andet Hvide Sande.

Og det har gennem de sidste 15 år givet anledning til en række artikler, som med humor kigger på lokale vestjyske originaler og historier, som Ole Tang har samlet op på sin vej.

Udgangspunktet er, at tilhørerne skal være i bedre humør, når foredraget slutter, end da det begyndte.


Ordet er dit