Vi befinder os således i en ny tid med en anden økonomisk dagsorden.

Vi mister konkurrencekraft, vi mister arbejdspladser, der er forsvundet mere end 100.000 arbejdspladser, som følge af krisen. Sidstnævnte er et produkt af globaliseringen - varerne kan produceres billigere andre steder.

Vores mangel på konkurrencekraft skyldes for ringe produktivitetsfremgang, men væsentligst vores lønniveau. De seneste 10 år er vores lønninger steget med 35% i medens de tyske i samme periode er steget med 5% - Vi har simpelthen bevilget hinanden for meget i løn.

Vi har med andre ord brugt højkonjunkturen til et forbrug, som vi reelt ikke har haft råd til. Alle følte, at det gik godt i den periode - vi brugte 105 kr. hver gang vi havde 100 kr., dvs. vi lånte penge - mest på baggrund af en stor friværdi i boligen, hvor især afdragsfrie flexlån gav enorm købekraft. Samtidig var arbejdsløsheden meget lav - hvilket gav pres på lønningerne.

Vi står nu i en situation, hvor vi skal samle regningen op i samfundet som sådan. Derfor er der dikteret 0-vækst i det offentlige - og når der forekommer stigende omkostninger på f.eks. det specialiserede område, vil disse stigende

omkostninger skulle finansieres af strukturelle tilpasninger, f.eks. nedlæggelse af mindre enheder, som af størrelsesmæssige årsager bliver uforholdsmæssigt dyre pr. enhed.

Dette fænomen/kendsgerning kan også benævnes "den kritiske masse", dvs. befolkningsunderlaget er ikke tilstrækkeligt til at få en effektiv drift.

Dette forhold må vi i mange sammenhænge se i øjnene de kommende år, vi vil på mange områder nærme os en smertegrænse, og da der hele tiden sker en udvikling, må vi forholde os til hvad vi vil prioritere, - hvad får vi råd til.

Dette budskab er måske ikke særlig opmuntrende for små samfund - nogle vil kalde det "udkantsproblematikken" , men det giver et reelt billede af, at små samfund, som evner at tage sagen i egen hån vil stå stærkt, medens det omvendt ikke ser så lyst ud for lokalsamfund, som ikke evner det.

Ovenstående er ikke et forsøg på at male en vis herre på væggen, men et forsøg på at give et realistisk billede af de kendsgerninger vi står overfor.