DEBATINDLÆG Når jeg følger debatten på Ikast Avis hjemmeside, kan jeg konstatere, at det er de svage grupper, som bliver sorteper igen! Det er de betydende grupper i lokalsamfundene, politikerne lytter til - skolelukninger og flytninger af overbygninger, klassesammenlægninger, ændringer i personalesammensætningen osv
Noget, som kan få folk op i det røde felt (ok. Ikke rødt nok), men nok til, at visse politikere ryster lidt på hånden - så er der de mindre sårbare, som man nok kan finde en løsning på med mindre reduktioner og så er der dem, hvor de grupper og deres betydning i det store hele ikke får de helt store konsekvenser for politikerne, men for de enkelte borgere - friluftsbad, brandstation, busruter mm., steder, hvor der ikke er det helt store antal af stemmer.
Løsningen er, at vi alle kommer til at mærke det, det kommer til at gøre ondt, og der, hvor den store udgiftsgruppe er (det sociale område) skal bære de største byrder. Det er som om, politikerne, det være sig på folketings, regions og kommunalt plan, glemmer, at den kommunale funktion er at sikre en samfundsmæssig udvikling hovedsageligt indenfor det sociale og uddannelse: vore dage er kommunernes opgave at uddanne og frigøre arbejdskraft til produktionen og således følger de økonomiske op og nedture nærmest pr. efterkrav. Ved at nedskære på børne og unge kommer man i opgangstider til at mangle en veluddannet arbejdskraft og frigørelse af samme, dels har man bundet i arbejdsløshedens passivitet og pasningen af ældre og børn.
Der mangler økonomisk styring både på lokalplan og især i regeringen - det ene øjeblik kan vi købe hele verdenen og det næste skal vi nærmest ud med tiggerstaven! Da regeringen endelig vågner op og erkender, vi har en økonomisk krise, forærer man bankerne et par hundrede milliarder, som kvitterede med at smække kassen i for almindelige låntagere, og de rigeste skattelettelser på et tocifret milliardbeløb med den begrundelse, at det sikrer vækst og velfærden, i stedet for at støtte gennem erhvervspakker og offentlige investeringer.
Regeringen har den samfundsmæssige forkvaklede filosofi, at vi skal spare os ud af krisen og lade de svage grupper tage slæbet - ligesom i kommunerne - det skal kunne betale sig at arbejde, især i en tid, hvor der er arbejdsløshed! For at få borgerne til at "æde" nedskæringerne hiver man det kende sociale afvigergrupper op igen; De arbejdsløse, kontanthjælpsmodtager, førtidspensionister(i første omgang mennesker med en psykisk lidelse, hvor man ikke umiddelbart kan se det på), endvidere ældre og børn med at handicap!
Det har man varmet op til i de sidste 5 år, "hvor udgifterne til det sociale område nærmest var eksploderet"- nu har KL (kommunernes landsforening) bakket op med en hel utvetydig retorik, i første i form af en socialchef, som siger, at samfundet ikke har råd til det serviceniveau og for nylig kommer KL\'s ledelse med formanden i spidsen, med at tale om "gøgeungeeffekten" - Det groteske er, at de taler mod bedre viden!
Regeringen og KL har fået udarbejdet en analyse af konsulentfirmaet "Deloitte", der gennemhuller dem opfattelse og påstand om de handicappede, som får støtte i hoved og røv (min oversættelse), hjælpemidler, behandling og pleje. Stigningen skyldes ikke kvalitetsforbedringer i ydelserne, men en stigning i antallet af brugere og personalelønninger og ikke mindst brug af vikarer.
Det punkterer den myte (og hos mange kommunalbestyrelser og ledelser mantra), at udgiftsstigningen skyldes overdrevne og dyre tilbud til de handicappede. Det er således lønninger, som udgør udgifterne til de enkelte pladser og ikke udnyttelsesgraden - antallet af tommepladser, som argument holder ikke, her er der tale om en stigning.
Når udgifterne er steget forskelligt blandt kommunerne, så hænger det sammen med antallet af institutionstilbud, hvor en kommune, der ikke har ret mange tilbud, har et underskud i forhold til handlen med andre kommuner - Så tager man brugerne hjem, fordi man tror, at det er billigere, hvad det jo ikke er, når der er personaleudgifter, som skal afholdes.
I argumentationen for nedskæringerne får specialundervisningen skylden for udhulningen af kommunalkassen (at antallet nærmest er eksploderet), hvad der til dels er kommunens egen skyld, idet man i forbindelse med amternes nedlæggelse overtog de områder uden, at pengene fulgte med og man troede, at her var der sparemuligheder.
Nu vil kommunalbestyrelsen skære ned på specialundervisningen ved at omstrukturere PPR, forringe f.eks. taleundervisningen og "innovere" eleverne i "normal" klasserne, hvor der i forvejen er for store kvotienter og ringe timeantal (der tales om nedsættelse til under mindste antallet i forhold til vejledningerne), her risikerer man at forringe "eleverne med specielle behov" situation og dermed deres udviklingsmuligheder, endvidere vil der ske forstyrrelser i undervisningen af de andre elever (da vi må forudsætte, at specialklasseeleverne ikke i forvejen var i stand til at blive integreret) selvom der følger en form for støtte med - vil de være forstående for den yderligere uro og vil forældrene?
Den "eksplosion" på det specialiserede socialområde, kan da umulig komme som en overraskelse, - formentlig er ikke alle faldet ned fra himlen - hvis det er tilfældet, så har kommunens ledelse - både politikere og administration ikke haft overblik situationen i forhold til de forskellige udgiftsposter og for at sløre det, hiver man de svage grupper frem, navnlig de fysisk og især de psykiske handicappede frem og svinger sparekniven - Når det så sker fra regering, regioner og kommuner, er der så noget at sige til, at "de føler" sig klemte!
I 2011 skal vi spare omkring 94 mill.kr. og de tre efterfølgende år 100 mill.kr. eller derover om året udfra det nuværende forbrug, og jeg undrer mig over, ingen har sat spørgsmål, hvorledes det skal kunne lade sig gøre, når vi ser, hvor svært, det er at komme til at spare de første 94mill.kr. Dvs. stigningen skal finansieres af de svage grupper med ca.25mill. i de 4 år.
Læs hele temaet: Kommunens økonomiske udfordring
Annonce
Onsdag 27. oktober 2010, 23.11
Rigtig godt indlæg Sten :-)
Af trisse
Rigtig godt indlæg Sten :-)
Onsdag 27. oktober 2010, 16.36
Hvor vil det være dejligt,
Af Mads
Hvor vil det være dejligt, hvis penge voksede på træerne. Men når man bliver voksen, så opdager man, at penge skal man knokle for at få.
I dette tilfælde er voksen ikke et spørgsmål om alder, men et spørgsmål om at være sit ansvar bevidst. Ansvar for fremtiden. Ansvar for at vi ikke skaber et gigantisk forbrug, hvor vi bare sender regningen videre til vores børnebørn.
Hvor må det være nemt at være rød og naiv...
Gi´mig - gi´ mig - gi´mig.
og lad så "de andre" betale...
Indsend kommentar
- Der er menighedsrådsvalg i
16 timer 41 minutter siden - Man kan vist opfatte
6 dage 2 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
1 uge 14 timer siden - Når jeg læser dette, så får
1 uge 14 timer siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 2 dage siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 4 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 4 dage siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 5 dage siden - vi var også skuffede igen
1 uge 5 dage siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 5 dage siden
- Landzonetilladelse - Klochsvej 33, Bording
- Landzonetilladelse - Blåhøj Stationsvej 35, Brande
- Tilladelse til udledning af vand fra tag
- Landzonetilladelse - Fasterholtvej 2, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Lundfodvej 15
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording
- Landzonetilladelse - Skadevej 18, Klovborg












Som RSS feed
Torsdag 28. oktober 2010, 15.36
Ã…h sorry - systemet svigter,
Af Steen Hebsgaard
Åh sorry - systemet svigter, Det er selvfølgelig ikke mig, der har skrevet indlægget, men bare lagt det på AOIB. Nu er det rettet til forfatter;
Torben Hansen, Enhedslisten
Tak for tippet