- Vores udødelighed har fået alvorlige ridser i lakken ...

Denne bemærkning faldt hen over kaffebordet, da avisen forleden fik mulighed for at lytte og være med, da Ikast-Brande Kommune sammen med Kræftens Bekæmpelse afsluttede det første kræftrehabiliterings-forløb - "Tag fat om livet".

Bemærkningen siger mere end noget andet om den kæmpe udfordring, det er at stå med diagnosen "kræft", den efterfølgende behandling og forsøget på at mestre livet i den nye situation, hvor man på barsk vis må sande ... at man ikke er udødelig.

Men bemærkningen antyder også - fordi den blev leveret med et lille smil - at alt ikke er sort, og at der kan være et lys for enden af tunnelen, hvis man arbejder med det.

Fysisk træning og samtaler

Og arbejde - det har deltagerne i kommunens første forløb af den slags gjort, fortæller forløbskoordinator Lene Christensen.

Siden hun blev ansat i 2010 har hun igangsat flere kurser i forbindelse med kronisk sygdom, og med hjælp fra midler via Kræftens Bekæmpelse og med frivillig støtte fra Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Ikast-Brande fik man i år mulighed for at igangsætte et rehabiliterings-forløb alene med fokus på personer, der har eller har haft kræft.

Ideen var med udgangspunkt i Kræftens Bekæmpelses nye rehabiliteringscenter i Ruskær at skabe et forløb med fysisk træning, samtaler, undervisning og dannelse af netværk - altsammen faktorer der skal hjælpe kræftpatienter med at komme tilbage til livet eller leve med den situation, man er havnet i.

Og hvis man skal dømme efter Lene Christensens udsagn er det gået godt.

- Vi har haft et fantastisk godt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, og vi er klar til marts med et nyt hold igen, siger Lene Christensen, hvis vurdering er, at deltagerne har fået redskaber til at arbejde videre med sig selv. Både den fysiske del, som er vigtig, men også den psykiske del, hvor man lærer at forholde sig til den nye situation i forhold til familie, venner, arbejde mm.

Det er også den vurdering Henning Busk, formand for lokalforeningen i Ikast-Brande, har. Han og hans folk har stået til rådighed med kræftcaféer, gåture, kaffe og frugt og almindelig snak, når man de to gange om ugen i et otte ugers forløb har sat hinanden i stævnet på kursuscentret.

Tvivlen er der altid

Men hvad er kursusdeltagernes egen reaktion?

Vi spurgte tre af dem - alle fra Ikast: Allan Jensen, 60 år, der har fået kræft i hjernen og stadig er i behandling, Jan Mølgaard Jensen, 62 år, der er overstået behandling for tarmkræft, og Lene Erhardt Christensen, der er på den anden side af en brystkræft-behandling.

- Man har vel stadig en nagende tvivl et eller andet sted. Man er i hvert fald mere obs på, hvad der sker i kroppen, fortæller Jan Mølgaard Jensen, der har døjet med stærke smerter i benet efter operationen.

- Kurset har givet mig mere mod på at træne fysisk, og jeg synes, vi er blevet bedre til at tackle sitiuationen. Det er utroligt givende at snakke med folk, der er i samme situation som dig selv. Det har været utrolig positivt.

Selv om Allan Jensens tumor i hjernen efter operation og behandling ikke er væk, og en forestående scanning i slutningen af december skal afklare hans situation, er han alligevel nået til det punkt, at han må tage en dag ad gangen, og forløbet med rehabilitering har vist ham, at man ikke står alene med frustrationen.

- Vi er jo eller har været i samme båd og kan støtte hinanden meget. Og det handler om ikke bare at lægge sig på sofaen, fordi man er træt, men at holde gejsten ved lige og komme ud blandt andre, fortæller Allan.

Lene Erhardt Christensen har det på samme måde som Jan - hun er behandlet med operation, stråler og kemo - og færdig med behandlingen. Men tvivlen er der altid.

Lene er så småt på vej tilbage til arbejdsmarkedet - og livet, og for hende har rehabiliteringen betydet, at hun fik et skub til at komme op af sofaen og få mere energi til både sig selv og en familie med børn.

- Èn ting er, at man har en forstående famile og venner, men at være sammen med folk i samme situation giver en helt anden vinkel. Man behøver ikke at forklare, at man ikke er pylret, fordi man er træt. Samværet med andre er med til hjælpe én videre, siger hun.

Lægens dom - et fælles grundlag

Projektet har haft en såkaldt "erfaren patient" med i undervisningen - Tina Jensen, der for tre år siden blev helbredt for brystkræftt med spredning. Hun har selv taget del i Kræftens Bekæmpelses cafe-projekter og kan under kurserne bidrage med sine oplevelser og erfaring med at mestre livet.

Tina Jensen: - Vi har et fælles grundlag at bygge på - vi har alle siddet og lyttet til lægens ord og mærket frygten, når han eller hun siger "Jeg er ked af det, men du har kræft ..."