Claus Jansson

Myterne om fleksjob-ordningen

Fleksjobordningen er kompleks lovgivning. Derfor er der mange myter om, hvad det vil sige at være fleksjobber, om den nuværende ordning og om den nye reform.
23. juli 2012, 09.16

Kort fortalt blev fleksjobordningen skabt ud fra en betragtning om ligebehandling. Målet var at give syge og handicappede med varig nedsat arbejdsevne en kompensation, så de kunne fastholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Da det var en kompensation skulle aflønningen ske efter gældende overenskomster.

Fleksjobordningen bygger på lovgivning som handicappedes lige adgang til arbejdsmarkedet, forskelsbehandlingsloven, lov om aktiv beskæftigelsespolitik samt EU-lovgivning og FN konventionen. Alle vedtaget for at sikre ligestilling af handicappede og syge - altså forhindre forskelsbehandling gennem kompensation.

Kompensationsprincippet vandt indpas i dansk lovgivning i 1980'erne i kølvandet på udlægningen af særforsorgen. Siden har det været en af hjørnestenene i handicappolitikken. Ideen var at skabe et så lige udgangspunkt som overhovedet muligt. Derfor er kompensation heller ikke privilegier eller positiv særbehandling, men alene et forsøg på at udjævne et ulige udgangspunkt.

Derfor var det også naturligt, da fleksjobordningen blev introduceret i 1998, at man her fulgte kompensationsprincippet. Det fremgår af § 72 i lov om aktiv beskæftigelsespolitik, at lønnen som udgangspunkt fastsættes efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet.

Essensen i gældende lovgivning er, at har man grundet handicap eller sygdom en konstateret varig nedsat arbejdsevne på mindst 50 %, så kan man visiteres til fleksjob. Forud for bevilling skal man gennem en udredningsprocedure, som indeholder såvel lægefaglige undersøgelser som jobprøvninger. Fastslår disse, at der er tale om varig nedsat arbejdsevne – og at alle behandlingsmuligheder er udtømte – kan man få bevilget fleksjob. Det kan være på enten 1/2 eller 2/3 kompensation med udgangspunkt i den vurderede restarbejdsevne.

Fleksjobberen bliver altså i dag aflønnet på lige fod med ordinært ansatte for fuld tid. Dog for det meste efter mindstelønnen for området. Arbejdsgiveren får et økonomisk tilskud, som bl.a. skal dække merudgiften til medarbejderens lønkompensation. Arbejdsgiveren modtager altså en lille belønning for at udvise et socialt medansvar. Dog er der en maksimumsgrænse på kompensationen, som skal modvirke for store kompensationer.
 
Som ordningen fungerer i dag, så er det ofte handicappede/syge med en rest i erhvervsevnen på minimum 12 timer, der bliver visiteret til fleksjob. Personer med ringere eller næsten ingen rest i erhvervsevne har, måtte tage til takke med førtidspension. Med lidt held har nogle også fundet et skånejob.

Opsummerende er en fleksjobber altså:
-    en person som er visiteret (afklaret) efter et grundigt sagsforløb med lægefaglige udtalelser og jobprøvninger, som konkluderer at personen har en VARIG nedsat arbejdsevne.
-    en person som er sikret adgang til arbejdsmarkedet og har retssikkerhed jf. lovgivninger på området
-    en person der grundet sit handicap eller sin sygdom bliver økonomisk kompenseret ud fra et hensyn om ligestilling.
-    en person som ansættes efter gældende overenskomster, hvor arbejdsgiveren modtager et offentligt løntilskud til at dække lønomkostningerne for medarbejderens manglende erhvervsevne.

I forbindelse med den indgåede reform af fleksjobordningen, er der intet sted gjort op med kompensationsprincippet. Der er med andre ord IKKE lagt op til at reformere selve lovpraksis eller lovgivningsområderne. Reformen vedrører udelukkende de økonomiske aspekter og betyder i praksis ændringer på lønkompensationen.

Lønkompensationen vil fremadrettet blive ændret fra et arbejdsgivertilskud til et direkte lønmodtagertilskud, hvorved arbejdsgiverne ikke længere vil have et økonomiske incitament til at ansætte handicappede/syge med reduceret arbejdsevne. Arbejdsgiverne skal altså fremadrettet ansætte fleksjobbere ene og alene ud fra deres sociale ansvar, hvilket må forventes at skabe en større arbejdsløshed indenfor fleksjobområdet ud fra flere indlysende årsager.

De faktiske økonomiske ændringer i den nye tilskudsordning betyder at
-    kompensationen for den manglende arbejdsevne vil falde markant (15-25 % og mere)
-    kompensationen er en overførsels indkomst og vil blive reguleret efter pristalsindekset (jf. skatteformens ændringer på området), hvilket vil udhule tilskuddet ad åre
-    jobfradrag vil blive reduceret (tilskud er overførselsindkomst, hvor jobfradrag ikke kan benyttes)

Udover disse reduktioner i indkomsten for en fleksjobber, så vil der også på andre områder omfattet af overenskomst og aflønninger ske en række forringelser. Blot for at nævne nogle:
-    som konsekvens vil der kun blive optjent feriepenge af den arbejdsgiver udbetalte løn, hertil får fleksjobberen et kommunalt tillæg. Endnu en forringet indtægt og endnu en administrations opgave.
-    pensionsopsparing vil blive forringet. Der er båndlagt 10 % af det kommunale bidrag til tvungen selvopsparing, men den er indeholdt i den reducerede dagpengesats.

Overenskomster er forskelligt indrettet, men de fleste har en ”6 ferieuge” som vil volde problemer – på samme måde vil opsparing til søgn- og helligdage være reduceret for fleksjobberen, og sådan kunne vi så blive ved.

Teknisk set tilsidesætter man fleksjobbernes nuværende retssikkerhed ved at ændre kompensationen fra ordinær lønindkomst til en reduceret dagpengesats. Reelt er der altså ikke længere en kompensation for manglende arbejdsevne.

Ledigheden blandt fleksjobbere er allerede i dag over 25 %. Et af målene med reformen er at sikre, at personer med en resterhvervsevne på blot et par timer om ugen, skal omfattes af den nye ordning. Som konsekvens heraf er det naturligt at have en forventning om at ordningen med skånejob bortfalder helt. Dette vil medvirke til en markant stigning i ledigheden på området.

Ændringen i tilskudsmodellen vil medføre en stor ændring for fleksjobberen, der også betyder ekstra administration for den enkelte fleksjobber, da der nu skal indsende kopi af lønseddel m.v. hver måned for at modtage det kommunale tilskud. Det vil desuden medføre en måneds forskydning i udbetalingen af det kommunale tilskud og give kommunerne mere administration.

Tilskudsordningen har en indbygget reduktionsfaktor, som har den effekt at mange fleksjobbere lige så godt kan arbejde 12-15 som 20 timer, da lønindtægten for arbejdstiden vil reducere deres kommunale tilskud med et tilsvarende beløb. På samme måde vil en højere aflønning per time, anciennitetstillæg m. v heller ikke medføre en stigning i den samlede indkomst.

Et erklæret mål med reformen er at det skal kunne betale sig at arbejde mere og at sikre et økonomisk incitament til at arbejde mere. I betragtning af, at en fleksjobber har en påvist varig nedsat arbejdsevne, så strider selve tanken om at kunne ”motivere” fleksjobbere til at arbejde mere imod almindelig sund fornuft. Formålet med hele visitationsprocessen er at fastlægge, hvor stor restarbejdsevnen er.

Modellen i tilskudsordningen giver altså INGEN mening og heller ingen motivation til at arbejde ekstra/mere, og kan rent faktisk resultere i at skabe den modsatte effekt – nemlig at grundet fleksjobberens restarbejdsevne går tabt, da det virker håbløst ligegyldigt at arbejde maksimalt, når ens arbejdsindsats ikke bliver påskønnet.

Fleksjobbere i dag kan godt finde ud af at arbejde uden pisk og gulerod, men den nuværende mistænkeliggørelse og ringeagt er ikke motivationsfaktorer, når man i forvejen har en daglig slåskamp med dårligt helbred m.v.

Hertil kommer de helt naturlige forringelse af overenskomstområderne (f.eks. kan man ikke blive omfattet af Funktionærlovens bestemmelser, hvis man har under 12 timer per uge), så alt i alt står fleksjobberne ringe i forholdet til overenskomsterne for deres arbejdsområder.

Jeg følte lige, at jeg ville bibringe et par detaljer til baggrunden for fleksjobordningen, så læserne er klædt lidt bedre på til debatten. Husk på: den næste der har brug for et fleksjob kan være dig eller en af dem du holder af, hvis uheldet er ude.



Ordet er dit