Engesvang Kirke har nu igen en fast organist. Det er 46-årige Kirsten Poulsgaard fra Skygge, som vil kombinere organiststilling med at være praksis−sygeplejerske
Engesvang Kirke har nu igen en fast organist. Det er 46-årige Kirsten Poulsgaard fra Skygge.
Hun er slet ikke uvant med orglet og menigheden i Engesvang. Hun har det seneste år været vikar i Engesvang, og siden den tidligere organist, Miki Hildebrandt, stoppede til nytår, har hun som vikar spillet til mange gudstjenester samtidig med hun afsluttede sin organist-uddannelse.
− Det er bare perfekt for mig, at blive organist i Engesvang. Jeg bor her jo − eller næsten. Vi bor lige på den anden side af åen, så det er faktisk i Bording Sogn. Og så er stillingens omfang passende for mig, fordi det giver mig mulighed for at fortsætte deltids som sygeplejerske i lægehuset i Thorning, siger Kirsten Poulsgaard.
Hun har spillet klaver siden hun var barn. Som 10-årig fik hun et klaver af sin mormor, og det spiller hun stadig på derhjemme i Bording gamle vandmølle. Hun fik undervisning indtil hun var færdig med gymnasiet. Selvom hun altid har haft en drøm om at blive musiker, valgte hun alligevel en uddannelse som sygeplejerske.
− Jeg holder meget af at være sygeplejerske. Jeg har altid gerne villet gøre en forskel for andre. Og nu har jeg ikke lyst til at opgive arbejdet som sygeplejerske, selvom jeg får en musik-uddannelse, siger Kirsten Poulsgaard.
For nogle år siden blev hendes søster organist, og det fik Kirsten til at tænke, at så kunne hun da egentlig også.
Hun fik først orgel-undervisning af den tidligere organist i Bording, Tove Thomsen, og med hendes hjælp blev hun optaget på Vestervig Kirkemusikskole, hvor hun gik direkte ind på den såkaldte PO-uddannelse uden at behøve at tage grunduddannelsen først.
Samtidig skiftede hun job til lægehuset i Thorning, hvor der var mulighed for fleksibel arbejdstid, der gør det muligt at studere på kirkemusikskolen – og nu at varetage en organiststilling i Engesvang, der svarer til en halvtidsstilling.
− Jeg glæder mig meget til selv at sætte mit præg på kirkemusikken her i Engesvang. Ikke mindst glæder jeg mig meget til at skulle lave et børnekor. Jeg har selv sunget i kor i mange år, men det er først på kirkemusikskolen, jeg har arbejdet med korledelse. Det synes jeg er rigtigt spændende, siger Kirsten Poulsgaard.
I menighedsrådet er der tilfredshed med, at Kirsten Poulsgaard valgte at søge organiststillingen i Engesvang, fortæller menighedsrådsformand Bodil Andresen.
− Vi har lært hende at kende som en dygtig og samvittighedsfuld vikar, hvis salmespil er rigtig dejligt at synge til. Kirsten genstarter efter sommerferien vores børnekor, hvor børn fra 4. klasse får muligheden for at udvikle deres sangstemmer i en anderledes ramme. Desuden er Kirsten begejstret over at kunne være med til at udvikle musiklivet her i Engesvang, da det nu er hende, som er ansvarlig for kirkens koncerter og musikalske udfoldelse. Og så bor hun også her i området. Vi har været glade for de tidligere organister, der har boet andre steder, men der er nu noget særligt ved, at det er en, der bor og lever her, siger Bodil Andresen.
Relaterede artikler
Annonce
Indsend kommentar
- ca. 1000
2 timer 42 minutter siden - omkring 1000
3 timer 19 minutter siden - omkring 1000
3 timer 20 minutter siden - så mangler i bare at få TT og
1 dag 10 timer siden - et lille gæt er at der ca. er
2 dage 10 timer siden - Hej Per!
Tak for din
2 dage 13 timer siden - Synes det er flot der var
2 dage 13 timer siden - jeg glæder mig at se ham
1 uge 23 timer siden - Virkelig en fantastisk
1 uge 4 dage siden - alt ved det gamle,sejler op
1 uge 5 dage siden
- Kaare G. Graversen (DF) er sygemeldt fra byrådsarbejdet
- Det er frosset fast
- Ansøgning om miljøgodkendelse - Ejstrupholmvej 13, 7330 Brande
- Landzonetilladelse - Bøllundvej 4, Brande
- Landzonetilladelse - Ringstrupvej 4, 7430 Ikast
- Tilladelse og VVM - Skerrisvej 4, 7330 Brande
- Byrådet har vedtaget en række kommuneplantillæg og lokalplaner
- På med skøjterne
- Tømning i Brande er forsinket
- Mental Frikommune - nu skal idéerne i spil










Som RSS feed
