Lokal indbrudsstime

Weekenden bød på villaindbrud i Ejstrupholm, Ikast og Nr. Snede

26. Marts 2012, 08:59
Af Ole Bitsch

Fra fredag til søndag blev der begået fire indbrud på Engtoften i Ejstrupholm og Vejlevej i Brande samt indbrud i villaer i Ikast og Nr. Snede.

Der er tilsyneladende intet stjålet fra den ene af to villaer på Engtoften. Her havde en tyv brudt ind i boligen, hvor et vindue er brudt op med et koben. Det er sket i tidsrummet fredag den 23. marts klokken 18 og frem til den 24. marts klokken 00.30.

Fra en anden villa på Engtoften er der endnu ikke overblik, om der er stjålet noget efter et indbrud mellem fredag og lørdag. Også her er der et vindue brudt op med et koben.

Samme fremgangsmåde har en eller flere tyve benyttet under indbrud på Vejlevej i Brande.

Fra en villa på adressen er der fjernet et mindre kontantbeløb i danske kroner samt et lille beløb i schweiziske franc. Indbruddet er sket mellem fredag klokken 16.30 og lørdag klokken 09.45.

På Vejlevej var der også ubudne gæster i en anden villa. Et vindue er brudt op til boligen mellem fredag og lørdag. Der er stjålet smykker.

Der blev ligeledes stjålet smykker, da der fredag aften klokken 23.14 var tyver fra en villa på Jeppe Aakjærs Vej i Ikast. Tyven er kommet ind gennem et åbentstående soveværelsesvindue.

Natten til lørdag var der indbrud i en bolig på Højtoftegade i Nr. Snede. Det skete natten til lørdag mellem klokken 02.30 og 03.00.
Husets kvindelige beboer lå og sov, da hun hørte, at et vindue til huset blev afmonteret. Da kvinden tændte lys, stak tyven af.
Der foreligger intet signalement af gerningsmanden.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere 112

112

Narkohund fandt hash og skunk i Isenvad

POLITI En 35-årig mand fra Ikast er sigtet for overtrædelse af...
112

Smykker og 40 æsker fundet ved Isenvad

Lokalpolitiet i Ikast efterlyser ejerne til værdierne, som formentlig...
112

Tricktyve hævede penge fra stjålet dankort

62-årig kvinde fra Ikast blev torsdag offer for tricktyveri ved...
112

FCM forventer tæt lokalderby

- Silkeborgs nedrykning er ingen fordel, mener cheftræner Glen...
112

Bording-kvinde overraskede indbrudstyv

Onsdag stod der pludselig en mand i boligen hos 59-årig kvinde
112

Knuste rude på plejehjem

Indbrud i plejehjemmet Østervang på Storegade i Klovborg