Onsdag den 23. maj 2012

Hjem › Lokalt
Torsdag 8. december 2011, 6.51  PRINT | SEND
 
Livsstilsændring på recept

En halv squash kan hurtig blive til en god andel af aftensmadsen
© Ikast avis

Af Laila Kempel

GRØNTSAGER | Vægten er på vej i den rigtige retning. Nedad.

Men Lone Jacobsen er ikke på slankekur, selvom hun faktisk gerne vil tabe sig.

Det kan lyde som modsætninger eller en naiv forestilling om, at man blot kan læne sig tilbage og så tro på, at håb kan flytte bjerge.

Men sådan er det ikke. Slet ikke.

For Lone er i gang med at ændre sin livsstil. I gang med at skille sig af med de dårlige vaner og som hun selv siger: sin afhængighed af sukker.

- Det går også postivt ud over min familie, og det giver god samvittighed. Det er dejligt at vide, at man serverer et sundt måltid mad. Jeg er faktisk begyndt at dække bord, skære frugt ud så det ser pænt ud. Morgenmåltidet er blevet noget rigtigt hyggeligt, som vi er fælles om, siger Lone Jacobsen.

Langt hen af vejen passer hun sig selv og sit eget liv. Men engang i kvartalet er hun indlagt i en hel uge på regionshospitalet i Brædstrup, hvor hun sammen med andre deltagere bliver pumpet med forslag til gode motionsvaner, nye opskrifter og de livsstilsændringer, som alle - af forskellige årsager - ønsker.

- Tingene får en ny mening, når vi sidder i en gruppe. Vi har desuden valgt at lave vores egen lukkede Facebook-gruppe, så vi hele tiden kan holde øje og bakke hinanden op. Men det er også her, vi indrømmer, når vi er faldet i og møder den forståelse for, hvilke mekanismer der er i spil, forklarer Lone Jacobsen.

I Brædstrup har hun fået en masse gode opskrifter, men også en masser ideer til, hvordan hun griber sin livsstilsændring an.

- Men det er op til os selv at bruge det og gøre det på vores helt egen måde og sætte nogle realistiske mål, siger Lone.

Hun er selv begyndt at bage rigtig meget og tænker meget på, at fiberindholdet i brødet er højt. Hun er heller ikke bleg for at eksperimentere sig frem til boller, der passer ind i hendes familie og efter deres smag. Man kan ikke lide alt.

-Vi spiser ikke så meget salat. Men vores frugt- og grøntsagsbudget er vokset. Meget. Havde du spurgt mig for et halvt år siden, om jeg kunne lave kødssovs uden bacon og pølser, ville jeg havde forsvoret, at det ikke kunne lade sig gøre. Det kan det godt, siger Lone Jacobsen, der i dag kun bruger hakket oksekød og masser af grøntsager i sin kødsovs.

- Det handler om at behandle sig selv ordentligt og blive bevidst om, at man har tillagt sig nogle vaner, der skal ændres. Tidligere kunne jeg blive enorm chokoladesyg om aftenen. Det gør jeg stadigvæk, men har valgt at erstatte mit behov for sukker ved at tage et æble og lægge det i mikroovnen sammen med et stykke kanel-knækbrød. På samme måde har jeg erkendt, at jeg ikke er typen, der kommer til motionere meget. Jeg har min kondicykel, som jeg bruger på min måde og med mit helt eget belønningssystem, forklarer Lone.

Og selvom hun og familien havde bestemt, at sommerferien var et frirum, så var maden alligevel noget sundere end før. Der var plads til både sodavand og softice, og det kunne ses på vægttabet. Men vi kunne også konstatere, at vi aldrig lavet så mange madpakker, som vi gjorde i år. Så jeg er på vej, og om det tager et år eller flere...det jo ikke det det handler om. Det handler om at ændre sin livsstil, siger Lone Jacobsen.

For at modtage behandling på Livsstilscentret i Brædstrup skal man være henvist af en læge, og kriterierne er hjerte/karsygdomme, diabetes, svær overvægt BMI over 30, kronisk lungesygdom, knogleskørhed.

Se mere på www.livsstilscentret-braedstrup.dk.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Ejner Kristensen


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Herning Grundejerforening
Seneste kommentar
Afstemning
FCMs håndboldkvinder hentede bronze - formår klubbens fodboldhold at gøre det samme på sidste spilledag?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside