Min egen personlige holdning er, at jeg tror ikke, man kan lave en lov som forbyder kamphunderacer og så forvente at problemet forsvinder på den måde!

Hvis man forbyder visse racer, så vil der med garanti opstå en masse blandinger eller svindel med stambøger osv. og så vil problemet formentlig blive endnu større.

 Jeg mener i stedet man bør stramme op om opdrætternes ansvar generelt, da det ikke kun er ”kamphunde”, der giver problemer, men for tiden giver det utrolig meget medie opmærksomhed, når det sker at en ”kamphund” angriber andre hunde. Det man bør stramme op på i forhold til opdrætterne, er med henhold til hvilke hunde de avler på (angst, aggressive eller psykisk/fysisk ustabile hunde osv.), hvilke kår hundene lever under (i stald, med tæsk mm.) og ikke mindst hvem de sælger dem til og så bør man stramme op på importen af hunde. Min erfaring med ”problemhunde” er ofte en kombination af at ejeren har købt en hund de ikke helt var klar over hvad racen egentlig indeholder og eller at hunden kommer fra en dårlig opdrætter!

 

Når det sker at en ”kamphund” angriber eller kommer op at slås med andre hunde m.m. så er sandsynligheden for skader jo desværre langt større da de har et langt kraftigere bid og er det voldsommere i deres reaktionsmønster! Dette stiller større krav til ejeren om større ansvarsbevidsthed, bedre socialisering fra starten af og ikke mindst stor forståelse for hvilken hund de har med at gøre og så tage sine forholdsregler derefter.

 

Jeg kender til ”kamphunde” som er velsocialiseret, og som sagtens kan lege og omgås andre hunde uden problemer også af eget køn og efter kønsmodningen, men jeg har også set eksempler på hunde, der lige pludselig får nok og så siger de fra på en overdrevet hård måde og det er netop det jeg ser som ”farligt” ved ”kamphunde”, at når de pludselig når deres egne grænse for hvad de finder acceptabelt og derefter ofte hurtigt kan reagere overdrevent uden en længere og tydelig varsel.

 

Hvis man har en hund, der udviser aggressiv adfærd overfor andre levende individer bør man SELVFØLGELIG IKKE lade dem gå uden snor eller på anden måde ”udfordre skæbnen”, såsom at binde dem af ved en købmand eller lade ens børn lufte hunden!! Der er nu engang os, der vælger at anskaffe os hunden og dermed er det vores ansvar, at den ikke forvolder andre mennesker eller dyr skade eller til større gene! Men man skal virkelig også passe på med at man ikke generalisere folk og deres hunde, selvom det jo desværre ofte ligger til os mennesker, men der findes mange ansvars beviste ejere og velfungerende hunde både af kamphunderacerne og muskelhunderacerne (som for øvrigt er to forskellige hundegrupper), så hvorfor forbyde nogle racer fordi enkelte individer ikke er velfungerende og er i ikke ansvarsbeviste ejeres varetægt, det opfatter jeg som en symptombehandling, da det ofte falder tilbage på hundens genetik, opvækst og ejerens manglende ansvar…

 

Lev op til jeres ansvar og gør noget ved det. Hvis I ikke selv kan håndtere det eller ved hvordan, så kontakt nogen, der kan hjælpe jer, og husk straf er ikke vejen frem, vold avler vold og at straffe usikkerhed eller opkørthed forværrer ofte kun situationen, siger Jan Vestergaard, indehaver af Egely Hunde.