Sundhedsinnovator Peter Thybo (tv) giver håndslag til chefbibliotekar Martin Lundsgaard-Leth for et godt samarbejde om temadagen
TEMADAG | Temadag skal sætte fokus på hvordan natur og kultur kan skabe et sundere og dermed bedre liv
KULTUR-SUNDHED | At sætte en sundhedsinnovator sammen med en chefbibliotekar og diskutere sundhed og kultur - kunne middelbart virke som et pudsigt mix.
Men ikke når man ser ideer og holdninger boble frem hos Peter Thybo og Martin Lundsgaard-Leth, som har de to titler i Ikast-Brande Kommune.
Temadag i Remisen
De to står på mandag bag en temadag i Remisen Brande. En temadag som måske kan blive starten på en række kommunale tiltag, hvor man inddrager kultur og natur som en vigtig del af sundhedsarbejdet, ikke mindst hos de grupper i befolkningen, der har særlige behov.
Bedre livskvalitet
- At arbejde med kultur, at dyrke kultur og få oplevelser, læse en bog, gå i teatret, lytte til musik, nyde naturen - er forhold, som vi ved skaber et bedre og dermed også et sundere liv med en højere grad af livskvalitet. Det spændende er at tænke tingene sammen, siger de to kommunale chefer, der har indbudt byrådet, ledere og medarbejdere, som arbejder indenfor felter hvor natur, kultur og sundhed mødes, til temadagen, som ikke mindst med sine foredragsholdere vil belyse de mange facetter og muligheder, der kan ske i mødet mellem de tre begreber.
Gode resultater fra nabolandene
Det hele startede med en tænketank for halvandet år siden, hvor de to ledere byggede bro mellem sundhedsinnovatorens ønske om at skabe bedre livskvalitet og bibliotekarens ønske om at udbrede kulturen.
- Formålet var at se på de spændende resultater, man har i Norge, Sverige og England, hvor man videnskabeligt har belæg for at kulturelle aktiviteter fremmer sundheden. I disse år ser vi flere interessante forskningsresultater, hvor man med fordel har arbejdet med socialt udsatte gruppers sundhed og trivsel ved at undyttte naturens og kulturelle aktiviteters poitive indvirkning.
Særlige behov
- Vores temadag sætter således ikke fokus på den store gruppe i befolkningen, der allerede nu benytter sig af natur og kulturtilbud. Udfordringen er at forsøge at sætte naturen og kulturen i spil hos de grupper i befolkningen, der har særlige behov. Det gælder børn og unge, voksne og ældre, der f.eks. har autisme, ADHD, misbrug, psykiatriske lidelser, kroniske sygdomme, er demente eller på kanten af arbejdsmarkedet - eller bare har ondt livet, fortæller de to.
Temadagen omhandler de fordele, muligheder og erfaringer, der findes ved at inddrage naturen og kulturen som sundhedsfremmende faktorer. Dagens program giver mulighed for ideudvikling og inspiration til dels at understøtte lokale igangværende aktiviteter, dels at igangsætte nye aktiviteter, måske i et samarbejde på tværs af områderne.
Finde en mening med livet
- At finde en mening med livet, at kunne mestre livet, ved vi alle er en forudsætning for at leve et sundt liv. At kultur og natur hjælper os med det, er sådan noget, man altid har talt om. Men at det faktisk forholder sig sådan forskes der videnskabeligt i. Og eftersom byrådet i sin vision 2016 kobler kultur og sundhed sammen, er det oplagt at tage fat på emnet nu.
Går efter sidegevinsten
- Meningen er ikke at trække sundheden ned over de kulturelle aktiviteter - de kan sagtens stå alene - men at se på den sidegevinst, der kommer ud af beskæftige sig med natur/kultur. Hjerneforskere har bevist, at hjernen stimuleres positivt af at arbejde med kultur og natur, og på den måde bliver kulturen en måde at få hjælp til at forstå og leve i en kompliceret verden.
Biblioterapi ...
Et af de emner man eks. tager fat på mandag er biblioterapi, hvor man arbejder ned læsegrupper for folk, der har ondt i livet. Bare for at tage et eksempel.
Først med ideen herhjemme
- Det er egentlig underligt med de resultater, man har opnået i Sverige, at man ikke har taget fat på det herhjemme før. Men nu er vi gang, siger Peter Thybo og Martin Lundsgaard-Leth, der mener, at det er første gang herhjemme, at man har en temadag om emnet.
Kompetent tovholder og opsamler
Temadagen, der skal munde ud i en række ideer og projekter, har som tovholder og opsamler Kjeld Fredens, der er uddannet læge, har været lektor og hjerneforsker ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter, vismand i Kompetencerådet.
Så der er lagt op en kompetent temadag på mandag.
Annonce
Indsend kommentar
- Man kan vist opfatte
5 dage 7 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
6 dage 19 timer siden - Når jeg læser dette, så får
6 dage 19 timer siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 1 dag siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 3 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 3 dage siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 4 dage siden - vi var også skuffede igen
1 uge 4 dage siden - Jeg er helt enig. Fatter
1 uge 4 dage siden - Thank you so much for this
1 uge 5 dage siden
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording
- Landzonetilladelse - Skadevej 18, Klovborg
- Fremtidens velfærd i Ikast-Brande Kommune
- Folkeoplysningsudvalget: Nyhedsbrev maj 2012
- 20års fødselsdag i Ikast Svømmecenter
- Byrådet har vedtaget Planstrategi 2011 og en række lokalplaner og kommuneplantillæg
- Landzonetilladelse - Sønderdalvej 8, Klovborg













Som RSS feed