Tirsdag den 22. maj 2012

Hjem › Debat
Fredag 3. december 2010, 10.51  PRINT | SEND
 
Kulden får danskerne til at isolere

© Ikast avis

Af Steen Hebsgaard , hebs@ikastavis.dk

Vinteren er over os, og når sneen falder udenfor, så begynder de danske boligejere for alvor at hulmursisolere. Folk får det koldt i stuen og begynder at bekymre sig om varmeregningen.

 

 

 

- Det hele eksploderede en gang i oktober, hvor ordrerne væltede ind, og der er kun kommet mere at lave, siden den først sne kom, siger kommunikationsmedarbejder Rikke Herrguth fra Papiruld Danmark, der modtager mange isoleringsopgaver.

Og netop oktober er også måneden, hvor den første nattefrost typisk falder. Kulden udenfor betyder, at der i lejligheder, huse og villaer begynder at blive fodkoldt, mens en enkelt hånd på en indendørs væg også afslører, at Hr. Vinter er kommet på besøg. At Danmark sidste år var ramt af en usædvanlig hård vinter er kun en forstærkende effekt. Faktisk bliver der isoleret som aldrig før, og Papiruld Danmark har en 35 procents fremgang på opgaver i forhold til 2010.

- Der var mange, som fik et chok sidste år, da de modtog en ekstraregning i maj måned som resultat af den hårde frost i vintermånederne. De har måske ikke tænkt videre over det henover sommeren, men så snart det i oktober blev koldt igen, så huskede de sidste års kulde og får nu gjort noget ved det, siger Rikke Herrguth.

Hjemmesiden 3byggetilbud.dk , hvor man kan bestille tilbud på isolering, kan også mærke, at der har været tryk på antallet af henvendelser.

- Der har været ekstremt mange henvendelser, efter sneen er faldet. Folk vil gerne have isoleret på denne side af jul, så de kan nå at få en stor effekt af investeringen allerede i år, siger 3byggetilbud.dk’s direktør, Martin Borgstrøm.

Han pointerer, at udover sneen er de seneste års større opmærksomhed på klima og energi også en medvirkende årsag til, at 3byggetilbud.dk har modtaget flere bestillinger. Udover at spare penge ønsker boligejerne også at gøre noget godt for miljøet.

Grunde til isolering:

- Varmeregningen reduceres.

- Mindre CO2-udslip.

- Man opnår et bedre indeklima.

- Udgiften bliver hurtigt tjent hjem.

- Mindre støj.

 




Læs hele temaet: Sne og frost

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Ikast Svømmecenter


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Dansk Factory Outlet
Seneste kommentar
Afstemning
FCMs håndboldkvinder hentede bronze - formår klubbens fodboldhold at gøre det samme på sidste spilledag?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside