Torsdag den 24. maj 2012

Hjem › Lokalt
Tirsdag 22. juni 2010, 8.31  PRINT | SEND
 
Krise-stemning og anlægsstop i byrådet

© Ikast avis

Af Steen Hebsgaard

Byrådet vedtog enstemmigt et midlertidigt anlægsstop på grund af de økonomiske udfordringer

I øjeblikket bruger Ikast-Brande Kommune 10 mio. kr. af kassebeholdningen.

Om måneden!

- Og da vi har 93 mio. i kassen, kan man hurtigt se, hvornår festen slutter, sagde borgmester Carsten Kissmeyer (V) på byrådsmødet mandag aften.

Her vedtog et enstemmigt byråd at indføre et midlertidigt anlægsstop for kommunale projekter, der ikke er igangsat.

Ved at udskyde en række anlægsopgaver i 3/4 år vil man kunne styrke kassebeholdningen med 70 mio.

Og det er der brug for - med mindre kommunen skal sættes under administration.

- Det her nærmer sig krisestyring, sagde borgmesteren på mødet.

Anlægsstoppet betyder f.eks., at den nye planlagte børnehave i Ejstrupholm udskydes indtil videre.

Anlægsstoppet kommer i kølvandet på den seneste opfølgning på indeværende års budget.

Den viser overskridelser på 15 mio. kr.

Bl.a. på sygedagpenge, børnepasning, hjælpemiddelområdet, administration mm.

Det kunne klares ved bare at give tillægsbevillinger, men i den aktuelle økonomiske krise er det ikke muligt, Så byrådet strikkede en løsning sammen, hvor man:

- dels finder pengene ved hjælp af kompenserende besparelser

- dels indarbejder beløbene i den bæredygtigheds.-strategi, man er i fuld gang med.

Bæredygtigheds-strategien handler om, at der i år og specielt i 2011 og 2012 og fremefter skal spares cirka 5 pct. over hele kommunens budget, således at man frem mod 2012 har barberet 100 mio. af budgettet. Effekten af beslutningen mandag aften betyder f.eks. at kravet til 2012 øges til 111 mio.

Socialdemokraterne og SF stod kun delvist bag beslutningen. Omkring anlægsstoppet er de med. De kan også gå ind for at de ekstra udgifter i år indarbejdes i bæredygtigheds-strategien - men stemte imod de steder, hvor man henter pengene ved kompenserende besparelser.

Resultatet blev at man må af med 5 mio. kr. fra kassebeholdningen i år.

- Og med de "warnings", vi har på områder, hvor vi ved det kommer til at drille, har vi valgt at indføre et anlægsstop, sagde borgmesteren på mødet mandag.

Og det fik så krisestemningen frem i byrødderne.

Dion Eriksen (K): - Det er mere end en gyser. Hastigheden er nøgleordet. Vi skal i gang nu med en økonomisk bæredygtighed. Og måske skal den medicin, vi skal igang med at bruge, doseres stærkere.

Preben Christensen (Å): - Situationen er ret alvorlig. Anlægsstoppet er nødvendig, ellers bliver vi sat under administration. Og det vil være en falliterklæring for mig. Vi sidder i suppedasen, men vi vil tage ansvaret for at komme ud af det igen.

Evald Asp Sørensen (S): - Naturligvis skal overskridelsen kompenseres også på langt sigt, men når vi netop nu er i gang med at de reduktioner, der følger af bæredygtighedsstrategien, så finder vi det mere logisk at henlægge alle reduktioner til den proces. De områder, der skal finde deres overskridelser her og nu inden for eget budget, skal så efterfølgende deltage med deres andel i bæredygtighedsstrategiens reduktioner. Dermed bliver de ramt to gange.

Helle Mathiasen (Å): - Det er vigtigt at bremse op nu. Det her er så alvorligt, at det er til at forstå - selv for os nye i byrådet. Det går så ud over den nye børnehave i Ejstrupholm, som man har ventet længe på. Det bør være en af de ting, der først kommer op igen, når anlægsstoppet ophører.




Læs hele temaet: Kommunens økonomiske udfordring

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Ikast Avis Tillykke


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Herning Grundejerforening
Seneste kommentar
Afstemning
Hvor holder du din sommerferie i år?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside