Kongelig eksportpris til Siemens
I en periode med vanskelige konkurrencevilkår har Siemens Wind Power formået at forøge virksomhedens eksport fra knap 12 milliarder i 2008 til 16 milliarder i 2010. Virksomheden er i dag verdens førende inden for vindenergi.
-Vi er selvfølgelig stolte over at modtage eksportprisen. Der er nogle udfordringer med omkostningsniveauet ved at producere og konkurrere globalt fra et land som Danmark, men heldigvis opvejes udfordringerne af styrkerne. Her tænker jeg på Danmarks høje uddannelsesniveau, de dygtige medarbejdere, den stærke innovationskraft og den lange tradition med forskning i green tech - og ikke mindst vindmøller, siger direktør i Siemens Wind Power, Jan Kjærsgaard.
















