Tirsdag den 22. maj 2012

Hjem › Lokalt
Tirsdag 31. januar 2012, 15.41  PRINT | SEND
 
Kommunens unge talerør

© Ikast avis

Af Ole Bitch

VALG "Vi håber at se en masse initiativrige og engagerede unge, der har lyst til at være en aktiv del af ungdomsdemokratiet i kommunen."

Sådan stod der i indbydelsen til det årlige repræsentskabsvalg i Ikast-Brande Ungdomsråd. Mødet blev holdt i mandags på Hotel Medi, hvor 15 unge troppede op for blive valgt som repræsentanter til ungdomsrådet.

- Det var en rigtig fin aften, hvor vi fik ny næstformand og fire nye unge blev valgt ind - så det var en succes. Vi har fortsat et aktivt og velfungerende ungdomsråd, vurderer Regitse Dioni Munksgaard, formand for Ikast-Brande Ungdomsråd.

Kan sætte dagsordenen

Ny på posten som næstformand er Nicklas Birkkjær fra Bording, mens Gunn Sørensen, Henrik Poulsen, Palle Pallesen og Ane Kristiansen er nye ansigter i det lokale ungdomsråd. Til gengæld takkede en af de rutinerede medlemmer, David Sørensen, af efter en årrække i Ikast-Brande Ungdomsråd.

- Vi er ikke et stort ungdomsråd, men der er grund til at optimisme. Det er de unge selv, der kan gøre en forskel for kommunens unge. I samarbejde med byrådets politikere forsøger vi at få endnu mere indflydelse på de politiske dagsordener, fastslår Regitse Dioni Munksgaard, der har været med i ungdomsrådet siden 2005.

Få budskabet ud

Ikast-Brande Ungdomsråd har blandt andet til formål at skabe gode vilkår indenfor uddannelse, transport samt kultur og fritid. Den kontinuerlige proces foregår i samspil med de unge, Børne- og ungeudvalget og byrådspolitikerne. Her spiller ungdomsrådet en vigtig rolle, mener børne- og ungekonsulent Mads Larsen, der fungerer som koordinator for ungdomsrådet i Ikast-Brande Kommune.

- Selvfølgelig kan de unge ytre sig via læserbreve i aviserne eller gennem udvalg i deres ungdomsuddannelser, men ungdomsrådet er de unges oplagte talerør. Derfor er det også vigtigt, at de unge bakker op om rådet, fastslår Mads Larsen.

Drømme-arrangementer

Ikast-Brande Ungdomsråd står bag flere årlige arrangmenter for de unge, heriblandt livekoncerter, fester og shows. Ved rådets næste møde skal der diskuteres et eventuelt nyt samarbejdsprojekt mellem ungdomsrådet, produktionsskolen Pro Midt i Ikast og ungdomsorganisationen Y-City i København.

- Endnu er intet på plads, vi er fortsat i opbyningsfasen, men projektet er en drøm, som vi håber at realisere på et tidspunkt, siger Regitse Dioni Munksgaard.

 

Annonce

INGEN KOMMENTARER
 

Indsend kommentar


Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.


Ikast Avis og Focus onsdag
Annonce
Nybolig Midtjylland A/S


ikast banner



Søg Handel/Erhverv


VIP Annonce
Nybolig Midtjylland A/S
Seneste kommentar
Afstemning
FCMs håndboldkvinder hentede bronze - formår klubbens fodboldhold at gøre det samme på sidste spilledag?:
Nyhedsbrev

FÃ¥ tilsendt vores nyhedsbrev!


rssSom RSS feed



Happy Days Rejsebureau



Gør AOIB til din startside
 

Klik her og gør AOIB til din startside