Når man kigger på Danmarkskortet, vil man opdage, at Klovborg ligger centralt placeret i midten af Jylland, eller Hovedlandet som H.C. Andersen engang kaldte det. Derfor undrer det os, at den geografisk centrale by, som vi har valgt at bosætte os i for efterhånden en del år siden, er blevet forvandlet til en del af det, der betegnes for UDKANTSDANMARK.
Forvandlingen skyldes ikke, at Klovborg har forandret sig. Her er der stadig gang i mange forskellige tiltag, ganske som Friskolen fungerer og dagligt bringer glæde og læring til mange af områdets børn. Nej, forvandlingen skyldes udelukkende de politiske beslutninger, der træffes i Ikast-Brande Kommune. Beslutninger som ikke bare er i direkte modstrid til politikernes løfter og udtalelser, men som også er direkte farlige for især for både folkeskole og friskoleelevers sikkerhed.
Kissmeyer og Co. praler af ”gratis busser” til kommunens unge, så de har de bedst mulige vilkår for at få sig en god skoleuddannelse. Og det lyder da også flot. Kissmeyer og Co. glemmer åbenbart bare, at selv om det hedder Ikast Brande Kommune, så er der andre byer end Ikast og Brande i kommunen.
Bus-Komplottet mod Klovborg
I Klovborg er vi som alle andre godt klar over, at pengene ikke hænger på træerne hverken i de private eller de offentlige økonomier. Vi er også klar til at betale vores del af besparelserne. Vi er bare ikke med på, at det skal ske på bekostning af vores børns sikkerhed. Og vi er heller ikke klar på, at besparelserne skævvrider kommunen endnu mere end den allerede er. Sidste år fungerede busserne til og fra Friskolen ganske fortrinligt, hvilket også var tilbagemeldingen fra Friskolen, forældrene, chaufførerne, da kommunen afholdt høring inden sommerferien.
Alligevel vælger man fra Ikast Brande Kommune at omlægge busruten til og fra Friskolen, så den ikke længere tilgodeser, de behov forældre og elever har. Det var os længe fuldstændigt ubegribeligt, hvorfor kommunen valgte at omlægge busruten, indtil vi fandt ud af, kommunen havde en bagtanke med deres handling.
I Kommunens” Serviceniveau for 2010” og i et referat fra Kommunalbestyrelsen står der nemlig at der mht. busruter kan vil blive opkrævet egenbetaling, hvis der skulle VÆSENTLIGE ændringer til for at køre friskoleeleverne til og fra skole. Ændringer som var unødvendige i den busrute, der eksisterede inden sommerferien. Men som nu er blevet nødvendige efter sommerferien, fordi kommunen imod alt fornuft og alle interessenters råd og udtalelser ændrede busruten.
Kald os bare paranoide, men det lugter langt væk af et kommunalt komplot mod os i Klovborg, når kommunalbestyrelsen vælger at ændre en busrute fra velfungerende til uacceptable og decideres farlig for vores børn, for så derefter at tilbyde at ændre den tilbage til det oprindelige for den ”beskedne pris” af 173.000 kr. årligt. Svarende til en ekstrabetaling ca. 2700 kr. pr. elev for Kissmeyer og Companys ”GRATIS BUSSER”.
Opråb: 9 årige skal krydse amtsvejen
Vi er rystet over, at der sidder mennesker i kommunalbestyrelsen, der er så kyniske, at de tilsidesætter børns sikkerhed for ussel mammon. Vores 9 årige datter skal pga. den nye busrute krydse amtsvejen trafikfarlig vej på egen hånd for at komme hjem. Og det uanset om hun går i Friskolen eller om vi flytter hende til Nr. Snede Skole. Så kære Kommunalbestyrelse, det ville klæde jer rigtigt meget, hvis I vågnede op til dåd, og så på børnenes sikkerhed, og fik den busrute ændret, så bussen kunne køre på en måde, så både folkeskoleelever og friskolebørnene kunne komme sikkert til og fra skole. Vi er nemlig ikke villige til at gå på kompromis med hverken vores eller andre børns sikkerhed – og det burde I heller ikke være!
Vi hjælper jer gerne med at finde vej
Vi ved, at Friskolen har brugt utroligt mange ressourcer på at forklare jer, hvordan busruten kan planlægges, så den kører både effektivt og sikkert. Vi ved også, at Friskolen har haft svært ved at får jer i tale. Der er sendt mails, der ikke er besvaret, og der er ringet til telefoner, hvor I ikke lige kunne træffes. Så derfor foreslår vi, at vi i stedet gør det på den gammeldags facon og mødes ansigt til ansigt – politikere, skoleledere, skolebestyrelse, vognmænd, chauffører samt forældre - og får talt ud om problematikken. Vi ved godt, at vi bor langt væk fra centrum i både Ikast og Brande – vi ved også godt, at det er besværligt eller umuligt for jer at tage bussen til Klovborg, men vi sender gerne en vejanvisning – ja vi vil endda gerne eskortere jer både ud og hjem. Så kom glad ud i den friske landluft – det klarer hovedet og giver grobund for sund fornuft! Så spørgsmålet er bare: Hvornår kommer I? Svar udbedes!!
Læs hele temaet: Skriv din mening om spare-planerne
Annonce
Mandag 6. september 2010, 14.56
Det er vi mange der gerne vil
Af BRavn
Det er vi mange der gerne vil høre svar på. Selvom vi bor nær Ikast, synes vi det er noget "hovedløst" makværk, at tilgodese nogle steder i kommunen og ikke andre. Det er regulær forskelsbehandling. Se blot på biograferne!!!
Sommetider kan tanken om at kommunen bliver sat under administration, være ret tillokkende.
Indsend kommentar
- Dejligt. SÃ¥ ved man hvor man
10 timer 38 minutter siden - Ca. 1000
14 timer 5 minutter siden - ca. 1000
1 dag 4 timer siden - omkring 1000
1 dag 5 timer siden - omkring 1000
1 dag 5 timer siden - så mangler i bare at få TT og
2 dage 12 timer siden - et lille gæt er at der ca. er
3 dage 12 timer siden - Hej Per!
Tak for din
3 dage 15 timer siden - Synes det er flot der var
3 dage 15 timer siden - jeg glæder mig at se ham
1 uge 2 dage siden
- Kaare G. Graversen (DF) er sygemeldt fra byrådsarbejdet
- Det er frosset fast
- Ansøgning om miljøgodkendelse - Ejstrupholmvej 13, 7330 Brande
- Landzonetilladelse - Bøllundvej 4, Brande
- Landzonetilladelse - Ringstrupvej 4, 7430 Ikast
- Tilladelse og VVM - Skerrisvej 4, 7330 Brande
- Byrådet har vedtaget en række kommuneplantillæg og lokalplaner
- På med skøjterne
- Tømning i Brande er forsinket
- Mental Frikommune - nu skal idéerne i spil











Som RSS feed

Fredag 10. september 2010, 19.43
Jamen, kære Klovborg-borgere
Af Gæst
Jamen, kære Klovborg-borgere - I har ganske ret.
Kommunen bliver totalt skævvreden. Jeg bor i Brande, men det falder mig for brystet, at når man går ind på denne hjemmeside (som hedder alt om Ikast-Brande) - så er der stort set kun journalistiske nyheder fra Ikast - hvad der derudover bliver skrevet er læserbreve. Jeg foreslår derfor, at denne hjemmeside ændrer navn til alt om Ikast - journalisterne er åbenbart totalt ligeglade med, hvad der ellers sker i resten af kommunen!!!!