Jens Martin omgivet af det, der har været det hele værd - børnene

Kaptajnen forlader skuden

AFSKED | Jens Martin Gundersen går på efterløn - efter 33 år på posten som kaptajn på børneskuden i sydbyen
18. april 2012, 11.02

PÆDAGOGIK | Der er løbet meget vand i åen - og mange børn gennem dørene i Hyldgård-institutionen - siden Jens Martin Gundersen for 33 år siden som kun 29-årig fik til opgave at starte sydbyens nye fritidshjem Hyldgården.

1737 for at være helt nøjagtig - og otte af dem er siden vendt tilbage som forældre med deres børn.

- Så det er vel på tide at gå, og lade nye kræfter komme til, griner Jens Martin Gundersen, snart 63 år , og snart eks-chef for de fire afdelinger under Hyldgård SFO: Klubben, fritidshjemmet, Snurretoppen og Fritidshjørnet. Med tilsammen 345 børn og cirka 30 ansatte.

På fredag er det hans sidste arbejdsdag. Formelt træder kaptajnen fra borde i juni, men der en del ferie, der skal afvikles.

Hermed slutter en - vil vi godt her fra avisen kalde det - epoke i byens pædagogiske historie.

Jens Martin Gundersen er en af de "gamle" garvede pædagoger, som fra sin mangeårige lederpost har sat dagsordenen, præget debatten, og altid arbejdet for børnenes ve og vel - og de ansattes ligeså - uanset hvilke politiske og økonomiske vinde, der har blæst i kommunen gennem de 33 år.

Og det har blæst meget sku\' vi hilse og sige.

Træffe et vigtigt valg

- Jeg går ikke, fordi jeg er utilfreds. Tværtimod. Der har ikke været én dag, hvor jeg har været ked af at gå på arbejde. Jeg går, fordi jeg kan - fordi ingen tvinger mig. Man skal træffe valg her i livet, nu træffer jeg en vigtig beslutning, i stedet for at andre gør det for mig. Så det er med vemod, jeg forlader stedet og børnene - men det også med en lang to do-seddel foran mig bestående af ting, jeg og Jytte gerne vil og stadig kan.

To af børnene, Poul og Lars, er etablerede med familie, og den tredje, Lene, er på vej. Der er kommet fem børnebørn til, og bestillinger på alt fra cykelskure til legehuse i baghaven er indgivet til den vordende efterlønsmodtager, som har skruet fingrene så godt sammen, at han arbejder med at få lavet et værksted derhjemme, som han kan snedkerere i.

Men også en mor på 93 år vil han gerne hjælpe, og så er drømmen om snart at tage til Nordkap med fruen stadig intakt. Ligesom vi her kan afsløre, at Jens Martins inderste lidenskab - at tegne og male - garanteret vil blive taget op, når nøglen sidste gang er drejet i låsen på SFO Hyldgård.

- Der åbner sig et væld af muligheder og dem vil jeg udnytte, siger Jens Martin, der glæder sig over at have været midt i den udvikling, der har fundet sted i sydbyen og som har skabt et bysamfund i byen, med masser af værdier, omkring skole, børnehave, fritidshjem - der senere blev til SFO. Og masser af lokal opbakning til lokale initiativer.

Efter sin uddannelse og tre år hos navnkundige Erland Sørensen gav denne ham sparket og sagde "nu er det nu, du skal være leder".

- Og når jeg blev her så lang tid, handler det om at kunne forny sig i jobbet. Jeg har været utrolig privilegeret at have en arbejdsplads, der har været under konstant forandring gennem årene.

Forvandlingen til SFO

En af dem var forvandlingen fra selvstændigt fritidshjem til SFO under skolerne.

- Indrømmet - jeg var en af dem, der kæmpede for at bevare fritidshjemmene, jeg var bange for at vi mistede ligeværdigheden i forhold til skolen. Jeg måtte siden konstatere, at man politisk ikke gennemførte denne ændring, fordi man var utilfreds med vores arbejde - men fordi man ville have en anden forældrebetaling. Da det var besluttet var det min holdning, at man må arbejde positivt for det. Og tiden har vist, at vi har fået et godt ledelsesteam, og at SFO-området ikke har mistet status og ligeværdighed i forhold til skolen. Vi er kommet tættere på hinanden, og det er godt for alle parter - og for børnene. Vi har en fælles opgave i at lære dem at mestre livet og her kommer fritiden - og tiden på en SFO-ordning - ind i billedet. Skal børnene klare sig godt i voksenlivet, skal de lære i skolen, og de skal lære noget om livet i SFO\'en. Og det er vi fælles om.

Når det er sagt erkender Jens Martin Gundersen, at området gennem årene har gennemgået en række nedskæringer. Det er en del af den nødvendige udvikling. Især på klubområdet er der skåret væsentligt ned.

- Desto mere glædeligt er det at have og have haft medarbejdere, som trodser nedskæringerne og gør mere end det, man kan forlange af dem. Fordi de brænder for arbejdet med mennesker - med børn. Det har været et privilegium at arbejde med et sådant personale. Og en fornøjelse at arbejde med børn og forældre, der giver én noget igen.

Så selv om mange sommerlejre er forsvundet, og selv om de spektakulære hærvejsmarcher med hundredevis af fritidshjemsbørn er historieskrivning - er den pædagogiske kvalitet og udvikling, der lå i den slags, erstattet af andre projekter og ideer. Oftest båret af en entusiasme, som er usædvanlig.

- Det er klart, at når rammerne ændrer sig, er der stort set kun voksentiden med børnene - og dermed relationerne - man kan reducere i. Og det skal man forholde sig realistisk til. Når det er sagt vil jeg sige, at vi har et SFO-tilbud i kommunen, som vi kan være stolte af.

Udenfor på legepladsens SFO skal kaptajnen fotograferes på pladsens legetøjsskib, og selv om det var meningen at samle en fire-fem børn, rygtes det hurtigt, at Jens Martin skal fotograferes. Og så vrimler ungerne frem fra skjul, gynger og boldpladser.

Der tages afsked med en populær leder ved en indbudt reception i klubben på fredag.


Relaterede artikler

Ordet er dit