Mette Sjøberg, Katja Nyberg og Sara Hansen fik et trist farvel til hjemmebanen i Ikast (Foto: Jens Anton Nordestgaard)
Midtjyderne leverede et nyt, pinligt kollaps i slutspillet. Igen var det KIF Vejen, der ydmygede FC Midtjylland. Onsdag aften tabte hunulvene hjemme med 18-23 - dermed er sæsonen slut for FCM
Slutspillet har været en nedtur for FCM Håndbold. I det første opgør mod KIF Vejen blev midtjyderne ydmyget med et klart nederlag, der fra start ødelagde FCMs finalechancer. Siden blev det til nederlag mod Viborg - det hidtil eneste opgør, hvor FC Midtjylland leverede varen.
Onsdag aften blev kollapset mod KIF Vejen gentaget, da hunulvene på eget gulv tabte med 18-23. Dermed må FCM også vinke farvel til bronzekampen - til trods for, at man endnu mangler søndagens nu betydningsløse slutspilskamp mod Viborg.
- Det er en utrolig skuffelse. Da vi indledte slutspillet, var det vores helt store mål at slutte blandt de fire bedste. Og vi havde som minimum håbet på bronzemedaljerne. Sådan skulle det ikke være, sagde FCM-træner Kenneth Jensen efter blamagen i Ikast-Brande Arena.
Katastrofal offensiv
Forud for den vigtige hjemmekamp havde sportsdirektør Frank Henriksen understreget, at FCM havde glædet sig til revanchemuligheden mod KIF Vejen. Det første nederlag havde gjort ondt på midtjyderne, men åbenbart ikke ondt nok. I returkampen var det igen KIF'erne, som agerede og reagerede klogest - og langt mere effektivt.
De to hold fulgtes ad til 5-5, men derefter gik værterne fuldstændigt i stå. Offensiven var pinligt ringe, og det virkede på hovedparten af FCMs bagkæde, at den forestående sommerferie allerede var indtruffet.
Gro Hammerseng, Katja Nyberg og Mette Sjøberg var alle skygger af sig selv. Heller ikke profiler som Trine Troelsen eller Line Fruensgaard viste deres sande kvaliteter.
Bundniveauet var alarmerende højt, og da kun stregen Susan Thorsgaard og keeper Sabine Englert markerede sig i starten, så det skidt ud for FC Midtjylland.
Der manglede struktur over angrebsspillet. I stedet trykkede hjemmeholdet på stress-knappen - og så fulgte en byge af dårlige og paniske afslutninger, som KIF-målvogter Rikke Schmidt - præcis som under den første kamp i Kolding - let kunne tage sig af. Ved pausen første gæsterne med 12-8.
Missede muligheden
I anden halvleg fortsatte FCM'erne med at lede efter den offensive nøgle, der kunne vende kampen. Chancer var der masser af for hjemmeholdet - men skarpheden var lige så langt væk som bronzemedaljerne. Der manglede ganske enkelt en kollektiv vilje til at fjerne den overdrevne respekt for Rikke Schmidt i udeholdets mål.
Efter 13 minutters spil af anden halvleg kom den store mulighed. Indskiftede Ingrid Ødegaard tog godt fra i en periode, og så kunne Gro Hammerseng reducerede til 13-16. Men trods en aktør i overtal, svigtede koncentrationen igen, og så kunne KIFs Lise Binger bringe gæsterne foran med fire mål.
I den efterfølgende periode lykkedes det meste for KIF'erne, som spillede med lange, udmarvende angreb og ikke mindst stor tålmodighed.
Heldet var også på gæsternes side. Mens Katja Nyberg kastede bolden direkte i hænderne på modstanderne, Alette Stang tabte en simpel aflevering ud over sidelinjen og Isabel Blanco ikke kunne gribe bolden i et kontraangreb, så var det symbolsk for kampen, da KIFs højrehåndede Maida Arslanagic scorede til 18-14 - med venstre hånd!
Faldt helt fra hinanden
FCM-enheden faldt helt fra hinanden i slutningen af kampen. Intet fungerede, og det var fuldt fortjent, at KIF Vejen en overgang førte med 22-14. Til sidst fik FCM reduceret, så nederlaget blot blev på fem mål.
- Nogle hold volder os voldsomme problemer, og KIF er et af de hold. Jeg er godt tilfreds med vores defensiv, men vores offensiv var katastrofal dårlig - vi stressede og vores afslutninger var pivringe. Når man spiller så ringe fremad banen, så kan man ikke forvente at skulle spille om bronzemedaljer, sagde Kenneth Jensen.
Skidt farvel til hjemmebanen
Nederlaget betyder, at FCM-profilerne Line Fruensgaard og Sara Hansen - der begge stopper karrieren - samt Gro Hammerseng, Katja Nyberg og Mette Sjøberg - der alle forlader klubben - har spillet deres sidste hjemmekamp i Ikast-Brande Arena.
- Det var ikke en værdig måde for de fem at slutte på. De er helt knuste i omklædningsrummet. Og vi er mindst lige så kede af det, erkendte FCM-træneren.
Fredag 30. april 2010, 11.03
Farvel og Tak Gro og co.
Af Malene
Farvel og Tak Gro og co. Pisse træls at vores største profiler skulle havde deres sidste kamp, og så på den her måde! Som jeg ser det vil jeg ikke kun give træneren skylden, faktisk synes jeg der er rigtige mange spiller som skuffer gang på gang. Det er som om at de kun topper nogle gange og andre gange er det puslinge håndbold. Men selvfølgelig er det os Kenneth Jensen, som skal guide spillerne, men de skal da os selv tage ansvaret! Det bliver rigtig svært næste år når Gro Hammerseng tager hjem. Hende kunne vi altid regne med!!
Torsdag 29. april 2010, 11.16
Hvad sker der for den kære
Af Fan
Hvad sker der for den kære træner?
Han lader Sara Hansen sidde bag bænken hele kampen, til trods for at hun var en af de bedste mod Viborg! FCM skulle vinde med 8 for at have en chance for at spille med om bronzemedaljer. Hun er da en af dem der kunne trække holdet op, så de havde en minimal chance!
Og da kampen var afgjort, og FCM ikke kunne nå noget, kommer hun ikke engang på banen. Det var så hendes sidste hjemmekamp for klubben. En rollemodet, et koryfæ!
Det er simpenthen skandaløst fra trænerens side, hvad tænker han dog på? Det viser bare at han ikke er voksen nok til sin opgave, og INTET overblik har! Og hvis man er toptræner, er det så ikke overblik man burde besidde?
Jeg er bare ked af at vi ikke fik sagt ordenligt farvel til hende, på hendes sidste hjemmekamp!
Hilsen den store Fan
Torsdag 29. april 2010, 0.39
Tusind tak for denne gang
Af Marianne
Tusind tak for denne gang piger! - ærgeligt at jeres sidste hjemmekamp skulle gå så ringe til, men I har selv været ude om det. .
Det er næsten som om, at det sociale på holdet er vigtigere end vinde kampe og det går bare ikke i en proffesionel klub - så må træneren træde i karakter og være "the bad guy", i stedet for altid at finde et eller andet positivt. Når man taber en kamp, så er der ikke noget at glæde sig over!!
Det nye hold, til næste sæson, kan forhåbentlig komme med mere gejst og vilje end vi har set længe i FCM håndbold. VINDERMENTALITET ser man ikke meget til - selvom vi har nogle af verdens bedste spillere, der har vundet en masse med landsholdet, så kan man jo næsten ikke huske, hvornår der er vundet noget i Ikast (og det er simpelthen for ringe).
"Det er en ommer"
Indsend kommentar
- Der er menighedsrådsvalg i
2 dage 7 timer siden - Man kan vist opfatte
1 uge 18 timer siden - Hej
I 2005 den 17. dec.
1 uge 2 dage siden - Når jeg læser dette, så får
1 uge 2 dage siden - Ældgammel tankegang med
1 uge 4 dage siden - hvor meget betaler FCM i
1 uge 6 dage siden - Det vil sgu også være kanon
1 uge 6 dage siden - vil være fint at få dem FCM
1 uge 6 dage siden - vi var også skuffede igen
2 uger 34 minutter siden - Jeg er helt enig. Fatter
2 uger 7 timer siden
- Er dit pas også klar til ferien?
- Landzonetilladelse - Klochsvej 33, Bording
- Landzonetilladelse - Blåhøj Stationsvej 35, Brande
- Tilladelse til udledning af vand fra tag
- Landzonetilladelse - Fasterholtvej 2, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Lundfodvej 15
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Skovbjergparken Ikast kan fejre 25 års jubilæum
- Landzonetilladelse - Hygildvej 5, Ejstrupholm
- Landzonetilladelse - Damholtvej 1, Bording












Som RSS feed
Fredag 30. april 2010, 11.04
Farvel og Tak Gro og co.
Af Malene
Farvel og Tak Gro og co. Pisse træls at vores største profiler skulle havde deres sidste kamp, og så på den her måde! Som jeg ser det vil jeg ikke kun give træneren skylden, faktisk synes jeg der er rigtige mange spiller som skuffer gang på gang. Det er som om at de kun topper nogle gange og andre gange er det puslinge håndbold. Men selvfølgelig er det os Kenneth Jensen, som skal guide spillerne, men de skal da os selv tage ansvaret! Det bliver rigtig svært næste år når Gro Hammerseng tager hjem. Hende kunne vi altid regne med!!